Ironman Hamborg (Hawaii it is ;-))……
Luck is what happens when preparation meets opportunity.
Ironman Hamborg blev i langt overvejende grad den fest vi havde håbet på. Vi havde alle indstillet os på, at det ændrede format til en Duathlon istedet for Triathlon ikke skulle ændre på vores målsætninger – og heller ikke på indstillingen til selve racet. Derfor gik vi til startstregen i godt humør og med en positiv tilgang som kun blev bedre henad dagen.
Organisationen i Hamborg håndterede udfordringerne på imponerende vis – og Ironman Hamborg 2018 blev afholdt til et kæmpe 12-tal. Der var på forhånd stor skepsis omkring hvordan de ville håndtere 2800 løbere på en 6 km rute og hvordan skulle de/vi/man undgå drafting på en flad cykelrute a 2 runder på 90 km. “Ordnung muss sein” – og det virker i Hamborg.
Vi var 4 mand fra Team Kona Spirit som havde taget os fornøjelsen at deltage i Hamborg. Og som skrevet tidligere, så var Sebastian Ebbelin tvivlsom pga en skade i læggen. Han forsøgte at løbe den varm på den første runde, men det var tydeligt at den ikke var klar til race, så han var nødsaget til at trække stikket – og gemme kræfterne til et senere race, når han er fit for fight. Det satte selvfølgelig lidt skår i glæden, da Sebastian uden sammenligning er den som har vist den stærkeste form op til racet.
Vi 3 andre var heldigere stillet og gik alle efter mulighederne i racet. Thorstein Gystad og jeg løb afsted på de 6 km sammen fra morgenstunden af – og blev nok grebet lidt af stemningen undervejs, da vi allerede var klar til at skifte til cyklen efter lige godt 23 minutter. Casper Bahlmann startede lidt senere på løbet og løb i et fornuftigt pace lige over 24 minutter.
På cyklen havde vi alle fået sat skoene rigtigt i, så efter 180 km cykling var vi alle i top 3 i vores individuelle agegroups – og derefter handlede det bare om at løbe det afsluttende marathon hjem i et rimeligt pace. Thorstein havde meldt ud at han ville vinde i Hamborg, så han var nødt til at jagte på det afsluttende marathon – det er ikke uvant for ham og han krydser også stregen som den første i AG 50-54 og tager dermed det første slot til Hawaii i denne weekend.
Casper Bahlmann satte cyklen i T2 som 2ér i AG 18-24 vel vidende at der kun var et slot til Hawaii. Derfor holdt han også fanen højt på marathon og afslutter et helt suverænt race med en marathontid på 3.16. Casper når desværre ikke den førende Timo Schaffeld og går dermed glip af et slot til Hawaii i denne omgang.
Jeg selv havde fornøjelsen af at sætte cyklen i T2 som 1ér, men et langt skifte til rene, behagelige og utiltissede strømper gjorde at jeg forlod T2 som 3ér. Mit marathon gik ikke vanvittigt stærkt, men det gik fremad hele tiden – og det rakte til en 2nden plads og dermed et sikkert slot til Hawaii i oktober.
Vores klubkammerat Lars “Flying” Brix var ligeså flyvende som altid, men denne gang fløj han bare med endnu højere fart og tog dermed et slot til Hawaii i AG 50-54. Lars blev 4´er efter at have stillet cyklen som nummer 32. Derfra indstillede han pacman browseren på snappy feet og stoppede først ved stregen, da han var sikker på at slottet var i hus. Så fedt og så fortjent – vi glæder os til selskabet !
Udover den kæmpe fornøjelse det var at deltage i stævnet, så ved jeg at nettet, fb, instagram og telefonen har bimlet og bamlet i et væk med helt fantastiske beskeder og skønne billeder. Det er intet mindre end KONGE, at have så mange Team mates med til race og som opbakning til race, som Team Kona Spirit mønstrer. Jeg har haft fornøjelsen af 14 dages ferie på henholdsvis Lanzarote og i Hamborg – og begge steder er jeg blevet mødt med; hold nu k… hvor er det nogle stærke drenge som kører på Team Kona Spirit og hvor er det fedt at se og opleve den Team Spirit der er, når I er ude til race. Den samme oplevelse har jeg og den samme oplevelse har jeg været vant til hele livet, med opbakning fra familien som en del af setuppet – det er jeg evigt taknemmelig for !
Tusinde tak for alle beskeder og lykønskninger til os alle – de er læst hver og én og vil blive besvaret i løbet af kommende tid.
Stort tillykke til alle de danskere som leverede suveræne præstationer i Hamborg. Især pigerne gjorde sig bemærket…. Maja Stage blev nummer 3 overall, imens Jeanette Dommer og Stine Bækgaard begge vandt deres agegroups suverænt.
Nu skal vi s.. til Hawaii ;-).
Vi ses på vejene.
Atb