12 timer til Kick off (Ironman Hawaii 2016)
Det kravler ind under huden….
Cyklen er tjekket ind, løbetøj og cykeltøj er afleveret og hængt på knage i de 2 forskellige racks i skiftezonen. Nu er der bare at vente til klokken bliver 06.55 i morgen tidlig (18.55 dansk tid). Jeg kører med Bib.nr#1438, Morten Stokholm med #1428, Brian Eriksen med #921, Karsten Dahl med #1255. Hvis I vil følge, så kig ind på dette live link: Ironman Hawaii 2016 live updates
For at give et indblik i stemning, indtryk og atmosfære herovre fra, så kan jeg fortælle at alt er “faktor 2”. Det vil sige at alt skal ganges med 2…. Der er ikke kun en hjælper til hver, men der er 2. Prisen er ikke som i dk, den er gange 2. Når der skrives en smule vind og 26 grader, så er det gange 2. Hvis der er en som siger at noget er nice, så bliver det straks overgået med AWESOME osv.
Igår var vi til obligatorisk racebriefing og pasta party. Vi blev velsignet af de polynesiske præster og fik inspirationstaler fra Marc Allen og Mike Reilly (The Voice of Ironman).
Her til morgen kørte jeg en kort eq test sammen med Karsten Dahl – alt spillede lige indtil vi kom hjem. Herefter faldt Karstens bagskifter af, så der var hurtigt bud efter mekaniker. Det skulle være ordnet og i bedste orden nu, men for p…. noget stress lige inden race..
Da cyklen var testet var det tid til at tjekke race outfit med swimskin udover speedsuit. Det giver lidt damehofter, men der er flere kvinder som svømmer fra mig, så jeg må også kunne svømme med lidt på sidebenene.
Til bike check in mødte vi den smilende triatlet (Michelle Vesterby). Hun ser mere klar ud end nogensinde og det skulle ikke undre mig om hun går på podiet i morgen.
Nu sidder jeg så på kammeret og forsøger at tænke over hvad jeg kan skrive, men hovedet er kun på i morgen, så I får alle et kæmpe TAK FOR NU – og så ses vi på den anden side…………
Den skal have gazz og jeg glæder mig
Over´n out.
Aloha y Mahalo
Atb