Team Kona Spirit – VM 70.3 Nice.
Team Kona Spirits 2 stærkeste kort var i ilden her i weekenden til Silkeborg Triathlon – og stævnet var tænkt som en generalprøve for det kommende VM i Nice.
Optakten i ugen dertil havde været noget udfordret for Mikkel, da han lå syg med feber i weekenden og derfor var nødt til at træne på lavblus i starten af ugen.
Det til trods formår han at svømme sit pt. bedste og samtidigt at cykle op til hans niveau, inden han måtte smide håndklædet i ringen på det afsluttende løb. Mikkel kunne mærke det allerede på cyklen og slog derfor op i banen allerede i T2, men gennemførte løbet i respekt for racet og som en god afjogningstur – det er klasse !
Lars Lomholt følger planen snorelige og præsterer gang på gang på sit højeste niveau – og mangler kun et par finjusteringer inden sæsonens A-mål i Nice…. Lars fik testet gear, opsætning og taget sig sine notater til det afsluttende løb og kører allerede afsted på fredag, så der er god tid til at få lavet noget ruteinspektion i Nice forinden.
Mikkel kører lørdag og er på den måde sikret samme gode forberedelse betingelser til racet den 8. september…
Jeg flyver derned på onsdag og vil forsøge at skubbe i den rigtige retning op til race – og derefter sætte mig ned bag i bussen på raceday, vel vidende at jeg er lidt for tung i r…. på bakkerne dernede :-).
Thorstein er skadet og har derfor trukket stikket for denne sæson, for at begynde en tidlig forberedelse på sæsonen 2020.
Det betyder at Thorstein desværre ikke kommer til at stille til start i Nice – og at dette billede ikke kommer til at gentage sig i Nice i år :-(.
Det bliver Promenade des anglais der skal danne rammen om VM 70.3 i Nice og det er en promenade jeg har løbet flere 100 km på. Skinner solen, så er der ikke en skygge at finde, men der er til gengæld masser af frisk havluft at svale sig ved….
Glæder vi os – ja tak !
Vi ses dernede.
Atb