Den forsvarende Danmarksmester er nu på startlisten til Silkeborg Triathlon.

Thor Bendixen blev 2ér i Silkeborg i 2019.

Det er en fornøjelse at se, at flere af de “store” kanoner også er begyndt at bekende kulør – og dermed tilmelde sig til DM på den 1/2 Ironman i Silkeborg.

Thor er forsvarende mester fra DM i Ålborg 2020, hvor han afsluttede med at løbe sig op igennem feltet på de sidste 10 km af løbet.

Dansk mester 2020

Thor vil helt sikkert ikke lade Bastian Peitersen sejle afsted med guldet uden kamp, selvom Thor har været skadet i løbet af 2021.

Thor er lige begyndt at svømme igen efter et styrt for 7 uger siden, hvor han brækkede kravebenet.

I 2019 var han til start sammen med hans svoger (Magnus Ditlev) som i den grad smadrede cykel rekorden på ruten i Silkeborg.

Magnus kører desværre udenlands pt, så ham ser vi ikke til start her til DM.

Den danske überbiker (Magnus Ditlev)

Det bliver spændende at se om der kommer flere af Jens Petersen Bach´s KTK drenge til start, da de plejer at sætte et godt eftertryk på især den hårde cykelrute i Silkeborg.

Thor og hans søster Sif er jo nærmest skabsjyder med familie i Silkeborg, så de burde kunne vise lidt rundt i de midtjyske “bjerge” for flere af Københavnerne derovrefra ;-).

Thor og Sif er begge Triatleter på højeste niveau.

Flere udfordrere er på vej, som jeg løbende vil give mit bidrag omkring, indtil Danmarks Smukkeste Triathlon den 29. august 2021.

Vi ses

Atb

Keld

Admin

KT-Coaching startede Team Kona Spirit i 2013. Coacher og træner triatleter som har ambitioner for et godt samarbejde, mod fælles mål.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *