Jels Duathlon (The Rumble in the jungle)…
Man kan da næsten ikke vente…
Det er kun 6 dage siden at vi kom retur fra træningslejren på Mallorca – og jeg må erkende at mine tynde ben fortsat føles skræmmende fede :-). Men Mikkel er nogenlunde fit efter strabadserne, så han tager nye op i morgen igen. Idag var vi ude at teste de nye FELT cykler og det eneste minus var, at Mikkel mangler gear på den forreste klinge. FRDén er født med en 52ér som den største foran – og det rækker ikke til de flade stræk, når Mikkel træder til. Det bliver ikke anderledes i morgen, så der bliver ikke hastigheder op over 62 kmt i morgen, uanset med/modvind.
Deltager listen er den bedste nogensinde og jeg glæder mig til at se om Århus drengene har ligeså tykke ben som vi har, efter deres træningslejr på Mallorca. De har ihvertfald heller ikke lagt på den lade side dernede, så mon ikke der er nogen som rammer den tunge dyne i morgen.
Grækeren fra Nord har påkaldt sig favoritværdigheden ved at lancere Jels Duathlon som sin højeste prioritet i 2018, så jeg forventer selvfølgelig at han ligger sig i spids fra start – og han har taget sin følgesvend med ;-)….
Uanset, så bliver det en kæmpe fornøjelse og jeg vil anbefale alle at tage turen til Vikingebyen og se slaget ved Jels Sø i morgen klokken 10.00.
Deltager listen kan ses her i The Rumble in the Jungle (Jels Duathlon 2018)
Vi ses i morgen.
Atb