Så er sæsonen igang for Team Kona Spirit (DM-Cross Duathlon i Odense).
Hvordan kan man tabe til en roer ??;-)
Som sædvanligt så er Michael Gladney det stærkeste kort at spille ud på de korte distancer – og specielt så tidligt på sæsonen. Michael har en tidligere baggrund fra mountainbike og trail/orienterings-løb, så man skal stå tidligt op for at følge Michael i skoven. Alligevel så var det ikke alle som lod sig kyse af, at Michael både løber og cykler som en hest sparker.
Vores gamle (uden sammenligning bedste sportsmand nogensinde i Danmark) Eskild Ebbesen har fundet et niveau på cyklen, som ingen i den danske elite kan hamle op med – og når han samtidigt er en habil løber, så var det lige netop nok til, at Michael måtte tage til takke med 2. pladsen til DM.
Eskild er den mest vindende sportsmand nogensinde i Danmarks historie – og alene 3 OL guld medaljer, 2 OL Bronze medaljer og 6 VM Guld fortæller, at det ikke er en mand som er kommet sovende til DM-Cross Duathlon.
Resultaterne fra stævnet kan ses her: Dm Cross duathlon 2016
Michaels søn “Oskar Gladney” junior er samtidigt godt igang med sin første “rigtige” sæson som triathlet. Oskar har lige kvalificeret sig til det danske bobler landshold ved at løbe 17.37 på 5 km ved dupont cuppen i Århus.
Om kort tid står den på træningslejr på Mallorca (uge 13). Der skal køres bjerge, Ftp, Cykelløb og mini-tri, så Team Kona Spirit kommer til at stå skarpt til Duathlon i Silkeborg den 22. april og til Powerman i Kbh den 8. maj…. Sæsonen er igang og det er fedt :-).
Nb. Fik jeg sagt, at jeg aldrig har tabt til Eskild Ebbesen ;-).
God dag til alle.
Atb