Hawaii update onsdag den 5.oktober 2016 (Energy Lap…)
Syvsover…
Det går i den rigtige retning. Idag lykkedes det mig at sove indtil kl. 04.10 og jeg stod derfor først op klokken 04.15. Det er fantastisk at sidde på terrassen og tælle stjerner i 28 graders varme, imens morgenmaden indtages – billedet er desværre ikke særligt godt, men der var stjerneklart til morgen. Vi skulle først mødes kl. 06.00 til afgang mod Pieren hvor der skulle svømmes 2 km med et kaffestop v/Katamaranen. Idag var der selskab af Brian Eriksen, Rasmus Grønbæk, Morten Stokholm og Lars Lomholt. Brian er endelig kommet herover, men mangler stadig sin bagage. Dog havde han garderet sig, så han havde svømmebriller og speedsuit i håndbagagen, så der var også kaffe til ham, ved Katamaranen til morgen.
Efter svøm stod den på 30 km rulletur på cyklen. Vi havde besluttet os for at inspicere Energy Lap og det er præcist som jeg husker det…. En varmegryde af format !
Afslutningsvist stod den på 5 km løb i racepace på Allií Drive og så var det ellers hjem til truget og få fyldt på med kulhydrater. Det blev også lige til en morfar v/poolen inden vi tog til Magic Sands og vuggede i bølgerne.
Dagen og aftenen afsluttedes med en Acai Bowl for at få fyldt depoterne med gode og nærende antioxidanter. Emilie er for engang skyld ved at tage et billede af et fund ;-).
I morgen er træningsfri dag, så stængerne får lov til at ligge højt det meste af dagen. Vi skal dog til den obligatoriske racebriefing, samt pastaparty, så en lille smule motion får vi nok.
Alt for nu.
Aloha y Mahalo
Atb