4 uger til Ironman Hawaii (Count Down)

Gode minder…..

Efteråret bliver ved at give og træningen op til Ironman Hawaii kører på højtryk for Team Kona Spirit – og for flere af de andre danske triathleter, som skal deltage den 8. oktober i år.

Varmetræningen er for flere atleters vedkommende blevet en del af dagligdagen, da Ironman hawaii køres i ekstremt varmt og fugtigt klima.

Luftfugtigheden er den største udfordring, da den udfordrer atleternes evne til at komme af med varmen – og de derved langsomt og sikkert oparbejder en kernetemperatur over de 37 grader, som giver feberudslag – og derved nedadgående performence.

Gregers og Godtfredsen, Hawaii 2017.. Bedre at sælge andre, end sig selv 😉

På Hawaii er luftfugtigheden i oktober typisk mellem 80 – 95% – og med temperaturer op over 40 grader i middagsvarmen, så handler det om at få kølet sig godt ned, samtidigt med, at der hældes rigeligt med væske, elektrolytter, salte og mineraler indenbords. Både før, efter og under træningen derovre – og i den grad på raceday…..

Turtlepower

For at være på forkant med den rutine og det scenarie som man træder ind i på Hawaii, så er varmetræningen påbegyndt herhjemme i dk også.

For Mikkel R Larsens vedkommende, så er løbeturene påbegyndt med VARMT tøj og rigeligt af væske, samtidigt med at de racespecifikke træningspas på cyklen køres inde i varme. Svømningen bliver med fokus på teknik og styrke til at svømme i saltindholdigt (højt flydende) vand, uden våddragt….

Mikkel R Larsen

Efter svømningen kommer vi til at arbejde med racespecifik cykling direkte fra vandet og op på cyklen, som er installeret i svømmehallen med høj luftfugtighed og høje temperature……

Det er ikke helt så avanceret som de to bedste Pro – atleter som vi har herhjemme. Tag lige et kig på dette link, som giver et indblik i, hvor Triathlonniveauet i Danmark er på vej til…

https://sport.tv2.dk/triatlon/2022-09-11-rekordmange-danskere-til-start-ved-vm-i-ironman-paa-hawaii?fbclid=IwAR0bZsZb_H3aJSr3baq-2aWSf5Su5z-oticKRGAAKi-X0RbctcHdJZSs230

Men det er et godt våben og en god forberedelse for os/dem som skal dyste om de bedste pladser i Agegroup – feltet.

Jeg påbegynder nedtællingen, samtidigt med at jeg glæder mig over, at Tri-Danmark har nået så højt et niveau – og på samme tid når både DR og TV2 i omtalen af det, som kan blive et historisk VM på Hawaii for os Danskere.

Vi ses på vejene ☀️🌴

Atb

Keld

Admin

KT-Coaching startede Team Kona Spirit i 2013. Coacher og træner triatleter som har ambitioner for et godt samarbejde, mod fælles mål.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *