Silkeborg på Verdenskortet……

2 Verdensmestre indenfor samme år og fra samme klub – det fortjener både hæder og omtale.

Vores borgmester flankeret af to flotte fyre (Lars Lomholt og Karsten Dahl)

Silkeborgs borgmester havde indbudt til Taffel og tale i anledningen af at Lars Lomholt og Karsten Dahl havde vundet VM i henholdsvist Triathlon på Ironmandistancen i Nice 2023 og VM i Powerman Zofingen (Duathlon) 2023.

Lars Lomholt, Helle Gade og Karsten Dahl

I talen blev der lagt vægt på talent, dedikation og vedholdenhed – og på de “rigtige” rammer til at udleve de drømme og mål man sætter sig.

I Silkeborg har vi efterhånden tradition for at skabe gode resultater indenfor Triathlon og Duathlon – og det kommer ikke af sig selv !

Verdensmester Nice 2023, Lars Lomholt Team Kona Spirit

Vi er begunstiget af naturen, med søer, skove og masser af varieret terræn at udfolde sig på – og så har vi fået opbygget et træningsmiljø som skaber vindere. Vi har det i og omkring SMT-Silkeborg !

I talen blev der også lagt vægt på vores nye klubhus/Trailcenter ved Aqua – et initiativ som Silkeborg Kommune har bakket op – og som kommer alle atleter tilgode i Silkeborg.

Flere af de atleter som gør det godt – og som er med til at sætte Silkeborg på Verdenskortet, de udspringer af SMT-Silkeborg og repræsenterer samtidigt Team Kona Spirit.

Karsten Dahl , Hawaii

Team Kona Spirit har som erklæret mål, at sætte Silkeborg på Verdenskortet indenfor Triathlon (først og fremmest) – og i 2024 skal det bl.a foregå til Verdensmesterskaberne på Hawaii.

Tak for et meget flot og hyggeligt arrangement i byrådssalen og tak for flotte taler fra Borgmesteren (Helle Gade) i Silkeborg Kommune.

Vi ses forhåbentligt igen 🌈🏆

På vegne af Team Kona Spirit

Atb Keld.

Admin

KT-Coaching startede Team Kona Spirit i 2013. Coacher og træner triatleter som har ambitioner for et godt samarbejde, mod fælles mål.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *