Verden går videre, selvom man står stille…..

Jeg loggede den første cykeltur siden den 13. oktober 2021 sidste fredag – og så fik jeg “næsten” tre på stribe….

Dét i sig selv, synes jeg er både mærkeligt og “træls”.

I mere end 20 år har jeg taget min cykel ud hver søndag morgen, for at transportere mig til havnen i Silkeborg (som udgangspunkt) for at køre tur, sammen med alle mine tri og cykelkammerater…

Tilsvarende er jeg sprunget i baljen hver lørdag morgen på højskolen kl. “08.00” i mere end 20 år – og har derfor aldrig døjet med ørevoks, eller dårlig lugt under armene…

Jeg har boltret mig i en rutine og delt afhængighed, af sportens velvære og det gode kammeratskab, sideløbende med at jeg har kunnet være en “rimelig” far for mine unger og en “rimelig” mand for min hustru….

Jeg bilder mig også ind, at jeg har kunnet passe mit arbejde “rimeligt” og at jeg deraf også har kunnet være “noget” for mine venner og bekendte.

Strukturen og vedholdenheden i sporten har været et holdepunkt og en dannelsesrejse for mig, som jeg har taget til mig som en del af min identitet….

Hvordan kan man så bare forsvinde fra sporten fra den ene dag til den anden ?

Jeg er ikke forsvundet, men jeg er et sted i livet, hvor jeg læner mig op ad de kompetencer som jeg har tilegnet mig af ovenstående…

Min bedre halvdel blev ramt af Kræft i februar 2021 – en sygdom som alle har hørt om og som alle kender én eller anden, som har haft eller har…..

Ingen ved hvad det er, for det er aldrig det samme !

For os var det et lyn fra en klar himmel – vi havde ingen anelse, ingen tegn, ikke noget i familien, ikke nogen særlig usund livsstil – og vi havde lige købt hus og var klar til at skulle leve “det gode liv”…..

14 dage efter at vi flyttede ind i vores nye hus landede bomben – og siden har vi levet med den usikkerhed og fortvivlelse, som den l…. sygdom bringer ind ad døren.

Vi har ikke set den barmhjertige side af sygdommen endnu, men vi lever i håbet og troen på, at mirakler kan ske og sker, for selv dem der mindst venter det..

Jeg er kvalificeret til Ironman Hawaii til oktober 2022, vi havde en 2020 plan på Team Kona Spirit ligesom alle andre – og vi skal/skulle runde den af på Hawaii med den største fest !

Det er naturligt kommet i baggrunden – det er stadig vigtigt, men på ingen måder at sidestille med det liv som ALLE kan blive præsenteret for – og som vi er landet i.

Det er LIVET sat i perspektiv !

Men heldigvis går sporten og verdenen videre – og der er masser af gode ting at følge med i…..

Drengene fra Team Kona Spirit var på den årlige opstarts træningslejr på Mols i weekenden – og nogle af dem har taget turen til Mallorca i denne uge, for at deltage i Vuelta Mallorca træningslejren med Laurits Betjent !

På søndag starter Klassikeren (Jels Duathlon) sæsonen ud, sammen med en anden klassiker (Flandern Rundt).

Der er flere af drengene som giver sig i kast med den “gamle rute” i Jels, hvor bl.a Mikkel Larsen har gode minder fra.

Jeg har stadig (Forevigt :-)) filmen hvor både Høgen og Hindkjær bliver sat fra hjul til Jels Duathlon for et par sæsoner siden ;-)….

Det kostede en tur på hospitalet !

På søndag bliver jeg nok hjemme i sofaen og følger med på nettet, imens jeg ser og nyder Kwaremont blive fortæret i både svælg og fælge…..

Jeg håber på lyse tider, gode oplevelser og glæder mig til at komme ud på vejene igen – dog i en elendig form, men den kan vel bygges op med tid igen :-).

Tak fordi I spørger og har spurgt – ovenstående er den korte og “gode” forklaring.

Vi ses på vejene.

Atb

Keld.