Ironman Cascais (Portugal)
Det er tid til endnu en Ironman, på ryggen af Ironman Hawaii i sidste weekend, hvor Team Kona Spirit – og især Mikkel R Larsen gjorde sig særligt bemærket.
I denne weekend er det Lars Lomholt og Lars Brix der skal i ilden – og de er i samme form, som de 3 drenge der var på Hawaii i sidste weekend.
Lars “Flying” Brix kører i den voksne klasse (55-59) og har i den grad arbejdet for det, i løbet af sensommeren og efteråret. Lars har stået på mål for “søndagsklø” med de unge drenge – og har overstået træningen de sidste mange weekender i et pace, som får konkurrencen i morgen til at ligne et let træningspas….
Lars kører efter et Hawaii slot til næste års race i 2023, hvor vi forhåbentligt bliver en større flok som tager fornøjelsen sammen.
Lars “Junior” Lomholt er den eneste der har kunnet bide skeer med Mikkel R larsen til træningen herhjemme og han har finpudset formen siden, så jeg ved at der venter en skarp konkurrence fra Lomme i morgen.
Alle træningspas er klappet af til UG med kryds og slange – og de “små” udfordringer der har været i transporten, med defekte cykeldele efter ankomst er elimineret, så jeg tillader mig at have store forventninger på Lars Lomholts vegne.
Lars Lomholt kører ligesom Lars Brix for at kvalificere sig til Ironman Hawaii 2023, hvilket kræver en top placering i hans aldersgruppe (30-34).
Men uden at Jinxe noget, så håber og tror jeg på en samlet podieplacering til Lars i morgen i Portugal – han har ikke været i bedre form nogensinde – og sidst han var tæt på denne form, da vandt han den samlede agegroup til Ironman Lanzarote i 2018.
Planen for Lomme er, at svømme lige under timen – og derefter tålmodigt hente placeringer på cyklen. I T2 vil han formentligt/forhåbentligt ligge i top 10, hvorefter han henter de sidste 9 på løbet 🕺☀️😘
Følg med på https://www.ironman.com/im-cascais i morgen fra kl. 09.15 (Dansk tid) 08.15 (Portugisisk tid).
Jeg glæder mig til Top underholdning endnu en lørdag !
Go go go 2 x Lars 🌴☀️🇩🇰
Pøj pøj
Atb