Silkeborg Triathlon (Dk´s Smukkeste) er klar til DM på Søndag.
Der venter en travl weekend ved Almind Sø i Silkeborg.
Lørdag køres alle sprint disciplinerne fra kl 12.45 og frem til sidst på eftermiddagen – og søndag starter DM på den 1/2 Ironman distance:
Klokken 10.00 for Elite Herre
Klokken 10.02 Elite Damer
Klokken 10.05 AG 18-39
Klokken 10.07 AG 40+ og DM Aquabike
Klokken 11.30 skydes den 1/4 Ironman igang.
I elitefeltet for herre har vi den lokale Nikolaj Rud til start. Nikolaj er én af “mine” drenge på Team Kona Spirit og han er i god form.
Der venter dog et hårdt race, i et lille og stærkt felt, hvor der kun er top-atleter til start, som alle vil kunne køre under 4 timer på den 1/2 distance til et sædvanligt race.
I Silkeborg er ruten noget hårdere, så det vil nok kun være Top 3 som kommer under 4 timer, men det må tiden vise.
I kvindernes felt har vi 3 af de stærkeste hjemlige triathleter til start. Line Bonde skal bide skeer med Line Thams og Camilla Pedersen, samtidigt med at hun skal holde hendes klubkammerat (Shiva) og Frederikke Idon bag sig.
I AG feltet har vi flere gode lokale bud på en danmarksmester.
Mit bud går på Team Kona Spirit´s Mikkel R. Larsen i det unge felt og på Niels Otto Silkjaer i det voksne felt.
Blandt kvinderne har vi også vores lokale Kirsten Mørk, som aldrig lader et DM gå forbi. I vil kunne kende hende på det lyse hår og det smittende smil – også når hun er mest presset.
På DM distancen i Aquabike stiller vores “tidligere” Top triathlet (Tommy Nielsen) til start og det skulle undre mig om han ikke har planer om at løbe med en DM medalje på den distance. Han kan dog godt blive presset af Preben Jacobsen fra Århus 1900.
Han er også tidligere Top triathlet – og kendetegnende for begge to er, at de er gode svømmere, stærke på cyklen og skadede på løb……….
Jeg håber vi ses i weekenden og høres ved på søndag.
Søndag får du et ord med på vejen, hvis du stikker næsen frem, da jeg speaker til racet hele dagen. Chris Fischer skyder fornøjelserne igang kl. 10.00 og slipper ikke for et interview omkring hans flotte karriere, som han nu har lagt på hylden (Ihvertfald som pro !).
Jeg glæder mig til at se jer alle.
Atb