Ironman Klagenfurt (Kona here we come).
Kald det bare ananas i egen juice, men man skal fejre sine sejre – og denne her, er SÅ vel fortjent. Præstationer i verdensklasse – båret af Team Spirit hele vejen rundt !
Team Kona Spirit havde to drenge til start i Klagenfurt idag:
Nikolaj Rud startede for første gang i Pro-feltet på en Ironman og Mikkel R. Larsen startede i agegroup 35-39 med en ambition om at vinde agegroupen – og kvalificere sig direkte til Ironman Hawaii 2022.
Starten gik klokken 07.00 for pro-herrerne og derefter startede AG-feltet klokken 07.15.
Nikolaj kom godt fra start og fik sig placeret på gode fødder i pro-feltet, indtil han opdagede at der var blevet lavet hul til det mainpack, som han havde håbet at skulle med. Et forsøg på at lukke hullet mislykkedes, så han svømmede de næste 2000 meter i front af M.Weiss og Adam Hansen. Op af vandet i ok svømmetid (54 minutter) og derefter ud på cyklen, til det som skulle blive hans livs hårdeste cykeltur. Nikolaj formåede at holde gruppen hele vejen til T2 og stiller cyklen efter 4.26.37 godt brugt. Ruten i Klagenfurt er hård og kuperet og der køres ujævnt i pro-feltet, for at få rystet posen undervejs.
Nikolaj var spot on ift gameplan og havde dermed siddet i et stenhårdt waiting game på cyklen, for at skulle lave et afsluttende løb, som kunne bringe ham længere frem i feltet.
At køre et waiting game er lettere sagt end gjort, når man er med for første gang, i et felt med verdensklasse atleter på cyklen. Derfor føltes benene heller ikke helt så lette som ønsket på det afsluttende løb.
Nikolaj formår at løbe sig frem til en placering som 13ér, inden han bliver ramt af efterveerne fra den hårde cykeltur – og han falder derefter tilbage til en afsluttende placering som nummer 15, med et afsluttende marathon på 3.03.26, i hans klart bedste tid på en Ironman so fare, 8 timer 31 minutter og 52 sekunder :-).
SUPER SUPER SUPER STÆRKT – OG KÆMPE STORT TILLYKKE NIKOLAJ
Mikkel sprang i baljen klokken 07.17 efter at have stået lidt længere i startboksen. Hvis der er noget at Mikkel er kendt for, så er det at han er en væddeløber. Jeg garanterer at næseborene har vibreret på max de sidste 5 minutter op til start – og derefter ser han sig ikke tilbage.
Mikkel kommer op af baljen som 11ér i sin AG, i hæderlige 59 minutter og 45 sekunder og skal derefter ud på sin parade disciplin. Mikkel´s gameplan var at cruise de første 35 km op til fronten af AG og derefter køre tålmodigt indtil 120 km, hvor han skulle sætte hammeren ned.
Efter 35 km rammer han fronten og alt er i skønneste orden, hvorefter han får en defekt (kæden sætter sig fast på indersiden af forskifteren og bliver trykket skæv, så han må af og istandsætte. Herefter kører han sig op til fronten igen og ligger forrest indtil han skal trykke ved 120 km. Da han får slået hullet og er godt på vej ned af en nedkørsel punkterer han på forhjulet med 70 kmt – og både dæk og slange ryger af forhjulet.
Han formår at få cyklen bremset ned, uden yderligere uheld, får skiftet slange, men mister 10 minutter ved det.
Herefter kører han endnu engang frem til fronten, som han når lige inden T2.
På løbet var planen, at løbe ud i 4.00-4.10 og se hvordan det føltes, inden der blev taget bestik af racets dynamik. Mikkel løber steady ud i 4.00-4.05 og sætter det første halvmarathon i 1.26.38, hvorefter han hele tiden får dessiner af sin bedste halvdel (Kath) om hans placering undervejs. Ved 26 km tager han føringen overall i ag-feltet og kigger sig ikke tilbage derfra.
Mikkel løber det afsluttende halvmarathon i tiden 1.22.00 og splitter dermed marathonet negativt med 4 minutter og 38 sekunder. Mikkel kommer i mål som vinder af agegroup feltet overall, i tiden 8 timer 42 minutter og 28 sekunder.
KONA HERE WE COME – DER VAR EN MØNT I HOU 😉
OUTSTANDING OG VERDENSKLASSE AFSLUTNING.
KÆMPE STORT TILLYKKE BEGGE 2
Bag jer begge, har stået et helt hold på sidelinien herhjemme, med svedige håndflader og fugtige øjne. Jeres familier har været med på sidelinien dernede. Nyd det med dem og lad os holde en fest, når I kommer hjem.
Atb
N.b: Resultatlisten kan ses her