Copenhagen Ironman “Afterblues”…

Triathlon består af 3 sportsgrene i én, men en Ironman er meget mere end dét.

2 forskellige historier, som fulgtes ad i weekenden, hvor jeg havde fornøjelsen af at opleve det på sidelinien.

Som en håbløs romantiker med et lidt nostalgisk perspektiv, så har jeg reflekteret på weekendens Ironman i København.

Jeg er vild med den gode historie og jeg elsker at arbejde med mennesker, som følger en drøm.

Enten deres egen, eller en del af noget større…..

Jeg mødte Danni for første gang på en badebro ved Østre Søbad. Jeg stod og kiggede ud over vandet med et stopur i hånden – og Danni kom kørende på hans MTB.

Vi andre ville nok have placeret den ved strandkanten, men Danni kørte helt ud på broen..

Jeg husker vores samtale tydeligt;

Hej jeg hedder Danni og vi ses snart – jeg skal bo oppe ved jer og jeg skal lave en Ironman inden jeg bliver 25 år.

Det lyder spændende – har du prøvet sådan noget triathlon før ?

Nej, men hvad laver du med uret ?

Jeg tager tid på dem der ligger derude i vandet og svømmer.

Nå, kan du da ikke selv svømme ?

Jo, det skulle jeg mene – vi kan da tage en tur sammen, når du kommer op til os.

Yep, vi ses :-).

Danni flyttede ind på den arbejdsplads, som jeg har fornøjelsen af at spendere tid på. Og 5 år senere står han nu, med en uddannelse som automontør, har gennemført en Ironman og er klar på livet.

Jeg fornærmer ikke nogen ved at sige, at Danni kunne kravle malingen af væggene da han var yngre og at han har basket med vingerne undervejs, men vilje, gåpåmod, en skøn kæreste og et fantastisk humør, har været drivkraften for Danni´s første Ironman i weekenden.

Joachim og jeg havde samarbejde tilbage i 2018, hvor han skulle køre sin første Ironman.

Joachim er murer, arbejder MEGET og havde sat sig et ambitiøst mål om at køre under 10 timer på sin første Ironman, hvilket han gjorde på flotteste vis.

Tiden efter debuten forsøgte han at restituere og bruge tiden til at samle tankerne på, om han skulle prøve at give den et skud mere, med henblik på at lave et endnu bedre resultat og dermed “måske” lave et kval til Hawaii.

Men flere ting kom i vejen (Covid, arbejde og skader), så planen blev skrinlagt, indtil begyndelsen af 2021.

Joachim var kommet på andre tanker og havde meldt sig til CPH IM på opfordring af familien, men med en ambition om en god oplevelse. Arbejdsbyrden var den samme som sidst, eneste forskel var/er 3 år mere på kalenderen og en titel som morfar.

Udfordringerne undervejs har været til at få øje på, med en presset kalender, skader fra arbejde og træning, men hele tiden med en vilje til at leve op til den oplevelse “at dele med familien”.

7 uger før CPH Ironman sagde Joachim, at nu går vi ind i det – og så skal jeg nok gennemføre det.

Og han var ikke i tvivl igen, førend ved Km 25 på løb i søndags…..

Heldigvis har han bredde skuldre og en jernvilje, så en mindre opsang om, at der er nogen som venter ved stregen gjorde, at han løb op af opløbsstrækningen efter 10 timer og 16 minutter i søndags og kunne fejre det med hele familien.

Tak for en god rejse og en god historie drenge – I kan s.. være stolte af jer selv.

Keld