“Team” Kona Spirit indstiller fælles træning og fælles aktiviteter….
Vi er ikke kun nødt til, men vi skal vise samfundssind, ved ikke at træne i gruppe.
Det er næsten ikke til at holde ud og det strider imod alt dét, som Team Kona Spirit sædvanligvis står for.
Vi er forenende og Team tænkende i alle livets aspekter – og vi er blevet stærkere og har det væsentligt sjovere i træningen end de fleste (tror jeg), men Covid19 er ikke for sjovt.
Igår (Lørdag) trænede vi fælles på vejene med en vis del omtanke og postede efterfølgende billeder af en god tur på landevejene hvor solen skinnede.
Det gav en masse positive tilkendegivelser, men også flere skeptiske. Efterfølgende har vi haft drøftet for og imod – og jeg tænker “måske” at andre også kan have gavn af denne dialog.
Til svaret på at vise SAMFUNDSSIND og national ANSVARLIGHED igår skrev jeg følgende ud til vores interne gruppe (Team Kona Spirit):
Jeg har fået en række beskeder idag omkring dét, at vise national ansvarlighed – og må erkende at det rammer mig en smule, når jeg læser anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen. Derfor vil jeg “bare” nævne, at jeg selv synes vi viser ansvarlighed ved ikke at give hånd, highfives eller kram – og at vi tager et ansvarligt hensyn ift at holde afstand til hinanden i det omfang vi kan, når vi cykler. Møder vi nogen på vores vej, så kører vi væsentligt udenom dem og lader dem ikke være i tvivl om, at de ikke skal være nervøse for smitte fra vores vej. Den smitte som kan opstå (Covid19) igennem luften minimeres mange gange i frisk luft og skulle efter forskrifterne inkludere spyt/væskepartikler for at kunne overføres, med mindre man er i fysisk kontakt. Derfor cykler jeg med “rimelig” god samvittighed og tænker, at hensynet til mental og fysisk sundhed også spiller en rolle i sådan en “krise” tid som vi er i. Jeg vil samtidigt opfordre og anbefale alle som har den mindste form for skepsis ift sit immunforsvar og historik omkring lunger og sygdom at afholde sig fra disse “fælles” ture. Jeg håber ikke at jeg lyder for dyster og formynderisk med dette skriv – og ønsker kun, at vi alle kommer bedst muligt igennem den her situation. Med dét mener jeg ikke jeres/vores helbred, for det tænker jeg er stærkt nok til at komme igennem (uden tvivl), men mere vores forældre og de som har en historik som sætter dem i en risikogruppe.
Her til morgen skulle vi så have mødtes til endnu en cykeltur på landevejene, men aftenen og nattens tanker og aktivitet på internettet har ændret mit/vores syn på samfundssind og ansvarlighed, så med dette søndag morgens statement indtager vi nu en anden holdning ift samfundssind:
Kære alle,
Jeg har været i fantastisk god dialog med flere af jer – og jeg er i forlængelse af dette (selvom det falder mig diametralt modsat) nødt til at erkende, at jeg ikke mener det er etisk, moralsk og sundhedsmæssigt forsvarligt at træne sammen som gruppe.
Derfor bliver der ikke meldt officielle TKS ture ud før vi er “på den anden side” – og der vil komme et officielt statement ud, hvor vi bakker op om samfundssind, samt et ønske om det bedste for alle, i en frustrerende og svær tid.
Jeg mener/mente hvad jeg skrev igår aftes, men tænker vi kan være med til at påvirke udviklingen i positiv retning ved at agere med samfundssind (delt).
Jeg er pisse ked af at skrive dette, men jeg mener det er det eneste rigtige
Pas på jer selv.
Vi ses.
Mange hilsener
Keld.