Team Kona Spirit byder velkommen til Lars Lomholt…
Super profil for Team Kona Spirit !
Det er en kæmpe fornøjelse at kunne præsentere en profil som passer perfekt ind på Team Kona Spirit. Lars Lomholt er indbegrebet af “Kona Spirit” og han er en hamrenes god repræsentant indenfor triathlon generelt.
Lars er 28 år gammel og er uddannet fysioterapeut. Han bor i Vejle og har en fantastisk familie som bakker op omkring alt hans sport og rejseri. Jeg havde fornøjelsen af at møde dem på Hawaii i 2016 og siden da er vi stødt på hinanden til stævner rundt i dk af flere omgange.
Lars vil uden tvivl blive en af de drenge, som kommer til at løfte niveauet endnu et hak på Team Kona Spirit. Lars er som udgangspunkt en ydmyg person, men hans ambitioner ligger han ikke skjul på. Han har allerede etableret sig i toppen af det danske og internationale amatørfelt og han bider skeer med mange af de professionelle på Ironman distancen.
Det er Lars´ambition at stå øverst på podiet på Hawaii som agegroup atlet indenfor de kommende år.
Sammen med flere af os andre på Team Kona Spirit vil det blive en del af Team Kona Spirits erklærede mål, at blive det største og bedst repræsenterede hold på Hawaii i 2018/2019.
Vi vil i samarbejde med Lars lave en stævneplan for efteråret som både er interessant for Lars, Team Kona Spirit og for vores samarbejdspartnere. Det er oplagt at der skal findes en Ironman event, samt at Lars skal have prøvet sine kræfter af på Team Kona Spirit til hold DM.
Lars starter på holdet fra d.d og indgår i stævneplanerne allerede fra næste weekend ;-).
Velkommen til Lars, det bliver Konge !
Atb