Fantastisk weekend…….
Stævnerne vælter ind og sommeren er så småt igang !
Der har været 1/2 ironman stævner i både Barcelona og St. Pölten, Resultater fra Barcelona og Resultater fra St. Pölten. Den legendariske Ironman Lanzarote blev kørt igår hvor der var masser af gode danske præstationer: Resultater fra Ironman Lanzarote
Herhjemme i dk var der dm på sprint-distancen v/Tri på Tyren. Alle de danske kortdistancetriathleter var til start og det inkluderer familien Gladney. Senior Gladney måtte nøjes med en 3. plads og DM bronze i den voksne klasse 40-44, imens Oscar Gladney tog sit første junior DM hjem på sprint-distancen. Oscar havde som billedet ovenfor viser, æren af at sidde 5 minutter i den varme stol, som nummer 1 overall i senior eliten også. Oscar slår flere af de etablerede navne i tri-sporten markant, der iblandt Chris Fischer ;-).
Resultater fra DM sprint på Tyren kan ses her: Resultater DM Sprint på Tyren
Imens The Gladneys kørte DM, så havde resten af Team Kona Spirit en hård forberedelsesweekend for de kommende stævner. Lørdag stod den på 4 km svømning, 100 km cykling og 15 km off bike løb for flere af langdistance drengene. Det var mildest talt en tur i hamsterhjulet – og jeg stod selv for tur.
Søndag var det så de resterendes (Morten Stokholm, Brian Nonbo og Thorstein Gystad) tur til at lave deres lange kryds (70-12-30-4-20-2). Vi andre kunne så passende tage en restitutionstur på smækken af dem, så benene bliver klar til næste weekends stævner.
Både Morten Stokholm, Brian Nonbo, Casper Bahlmann og ut skal køre Tri v/Søen i næste weekend – og Thorstein kører Holstebro Triathlon på torsdag. Stort set alle skal ud at race Challenge i Herning til EM på den 1/2 Ironmandistance den 10. juni. Her får vi også Oliver Mølgaard hjem fra Lasanta Sport. Oliver skal deltage i stafetten som svømmer, hvor Martin Brønning kører hurtigste bikesplit og jeg afslutter på løbet.
Weekenden efter er der EM på 1/2 IM i Helsingør 70-3 Ironman Helsingør. Her skal Oliver have belønning for hans indsats nede på lavaøen henover vinteren og foråret. Hvis alt klapper, så gør jeg ham selskab derovre.
Så er vi igang – og solen skinner 🙂
Stort tillykke med alle de flotte præstationer rundt omkring – og stort tillykke til vores egen Kirsten Mørch, som kørte en podieplads hjem til EM Powerman 10-60-10 i St. Wendel. Een af SMT´s powergirls !
Ud på vejene – vi ses inden længe.
Atb