Update fra Hawaii 2016
Fantastisk at være tilbage – det her er paradis !
Vi havde en lidt længere tur herover end forventet. Allerede i Frankfurt blev vi informeret om, at vores bagage ikke kunne komme med samme fly som vores, da lasten var overfyldt. Det betød på daværende tidspunkt, at vi ikke skulle regne med at få vores bagage før lørdag eller søndag her på Hawaii. Men da næsten hele flyet var fyldt op med tri-tosser som os, så valgte flyselskabet (United Airlines) at holde flyet tilbage i San Fransisco, så vi alle kunne få vores bagage med. Derfor blev vi 5 timer forsinket, men derimod vel ekviperet…..
Da vi landede på Hawaii kl. 02.00 mødte vi ovenstående billede – og så var alt godt :-). Vi fik vores bagage og hentede vores flyder af en vogn og kørte derefter til hotellet. Jeg havde meldt mig til Hoala swim (4 km på ruten) hjemmefra og det startede klokken 07.15 om morgenen, så det var godt at ramme køjen kl. 03.30 til 2 timers søvn forinden….. Så er vi igang :-).
Svømmeturen gik over al forventning. Jeg badede de første 2 km for ikke a risikere at ligge og tumle rundt ude i stillehavet og ikke kunne komme tilbage pga jetlag – og kunne derefter ubesværet svømme op til mit niveau på hjemturen. Jeg er ikke nogen delfin uden våddragt, men det tegner godt for lørdagens race når jeg kan bade 1.10 hjem herovre. Dog skal det siges, at jeg ikke lå i et eneste slagsmål og det kan nok ikke forventes på lørdag.
Efter svøm blev vi forkælet med masser af frugt, brød og drikke og så var det hjem til poolen.
Efter at have blundet en smule og efter at have tævet Victor og Malthe i Pool Wolley, så stod den på 15 km eftermiddags løb i racepace. Der var kommet et let skydække, så det gik ubesværet, men skoene suttede allerede afsted efter 7 km op ad Palani. Der mangler dræn huller i de nye Tri Noosa !!!!!
Udstrækningen efterfølgende kunne man ligeså godt bruge dette scenarie til:
Efterfølgende aftensmad med familien stokholm i Kona City og så hjem i køjen…. Men for pokker – jeg kan ikke sove. Faldt i søvn ved 22.00 tiden og har nu siddet og glanet siden kl. 02.00. Men mon ikke det er bedre i morgen aften.
Søndagen kommer til at gå med 70 km på cyklen sammen med Morten Stokholm og Karsten ved Hawi med efterfølgende 8 km løb i racepace + 2 afløb.
Alt for nu.
Aloha y Mahalo.
Atb