Indlæg fra Hawaii Blog
Tirsdag den 27. september 2016
Endnu en fantastisk morgen at stå op til – høj sol og en smule vind. Dagens træning bød på 50 km på cyklen (blev til easy spin i kælderen) og 7 km løb (det gav ikke nogen ko på isen). Jeg havde 2 aftaler udover arbejdet idag. Den ene ved Farstad Optik, hvor jeg skulle ned at snakke med Johan omkring de nye Oakley sportsbriller som er kommet hjem. Jeg har glædet mig til at prøve dem, da det er en længe ventet udgave som lige er kommet på markedet.
Den anden var en aftale med vores lokale journalist Jens Rasmussen – det er altid hyggeligt at mødes med ham. Han dækker sporten lokalt i midtjylland og kender hver en sportslig krog i Silkeborg. Vi skulle have taget nogle billeder af Hawaii drengene fra Team Kona Spirit – og idag må jeg erkende at det ærgrede mig en smule at vi ikke har de 2 sidste med på billedet.
Vi fik dog snakket en masse omkring Hawaii 2016, blandet med historier helt tilbage fra Mortens storhedstid i svømmebassinet, tilbage i 90érne :-). Jeg håber der kommer et par sjove artikler og nogle gode billeder ud af det, de næste dage i Midtjyllands Avis.
I morgen skal cyklen pakkes til rejsen, hvor jeg endnu engang har fået suveræn assistance af landets bedste cykelbutik og cykelmekanikere. Jeg glæder mig til Kaffe Nick Haslund
Alt for idag.
Aloha y mahalo
Atb
Keld.