Vild med Mary (Flugten til Hvalpsund).
Weekendens aktiviteter på Team Kona Spirit.
Flugten til Hvalpsund er kommet for at blive. Et konge koncept, som nok er set før på den anden side af atlanten, men ikke i dk. Der var skønhedsfejl under svære vindforhold/omstændigheder, men det er virkeligt et stævne som varmt kan anbefales.
Michael Gladney og ut var repræsentanterne fra Team Kona Spirit – og jeg iklæder mig endnu engang Benjamin-trøjen. Michael vandt stævnet i suveræn stil, med 4 minutter ned til nummer 2 – og kunne løbe smilene i mål med masser af overskud.
Jeg selv fik fornøjelsen af en lidt længere cykeltur pga for lidt ilt til hjernen, eller manglende RAM !!
Men undervejs havde ellers fornøjelsen af at have førerbilen kørende foran mig de første 3 runder, indtil den var nødt til at holde ind til siden, pga modkørende. Derefter kvajede jeg mig big time og kørte til venstre istedet for til højre ved den næste afkørsel og endte så med at køre ca. 4 km ekstra :-)…
Michael Persson og Teddy trodsede det danske efterårsvejr – og stod klar ved sidelinien, iklædt extreme weather condition tøj fra morgenstunden. Hatten af for, at I holdte ud ! Spørgsmålet er, om det var jer eller os i våddragter der lignede lemminger på land ;-).
SMT var endnu engang godt repræsenteret. Min gamle skole og håndbold kammerat Søren Madsen er ved at gøre klar til Copenhagen Ironman, sammen med Ole Jacobsen. De kørte begge 2 racet idag og er også på stregen i Jels om 14 dage. Ole blev nummer 3 i den voksne aldersgruppe og Søren blev nummer 8 – begge er blevet væsentligt stærkere end sidste år.