Ironman Hawaii 2024
Det er 6 år siden, at vi havde fornøjelsen af at deltage i Ironman Hawaii i Kona, på Big Island of Hawaii….
På det tidspunkt lavede vi en 2020 plan på Team Kona Spirit, som alle andre virksomheder, hold og “nytårsfortsæt” også gjorde – vores var; at være det bedst repræsenterede hold på Hawaii i 2020.
Derfor tog jeg til Ironman Florida i November 2019 for at forsøge at lave et tidligt kval til Hawaii 2020, så jeg kunne koncentrere mig om at få det bedste ud af holdet og de atleter som jeg trænede i 2020, så vi kunne komme godt afsted til Hawaii.
2020 planen gik fløjten ligesom alt andet under Covid – og Ironman Hawaii blev aflyst og dernæst udsat endnu et år.
I 2022 havde vi/jeg så muligheden for at komme til Hawaii, men det var på et tidspunkt i mit/vores liv, hvor jeg ikke var i stand til at konkurrere i triathlon og hvor jeg ikke havde haft overskud til at danne ramme om andre atleter, som jeg ville kunne dele det med.
Det lykkedes mig at få udsat min deltagelse pga vores livssituation og derfor fik jeg valget mellem at deltage til VM i Nice 2023 eller på Hawaii i 2024…..
Det var ikke et svært valg for mig – min form var ikke eksisterende og vi havde en længe ventet plan, om at Lars Lomholt skulle vinde VM i 2023 i Nice, så det blev på sidelinien at jeg skulle/ville være – og nu står vi så her i 2024………
Jeg har været længe om at komme igang igen, men træningen er progressiv og formen tilsvarende – jeg er på ingen måde en racehorse, men jeg har besluttet mig for at tage til Hawaii til oktober ☀️🌴
Jeg tager til Hawaii for at sætte en sløjfe – en sløjfe på mit kval fra Florida til 2020, en sløjfe med Ironman Hawaii som “Ironman nummer 30” og en sløjfe på alt hvad Merete og jeg lovede hinanden under hendes sygdomsforløb……
Jeg glæder mig til det hele – både at besøge Big Island og Maui som turist, at deltage i Verdensmesterskaberne i Triathlon for at gennemføre – og til at nyde stemningen fra alle de bedste atleter i verden….
Håber vi ses ☀️
For mig bliver det en 3-trins raket – og jeg glæder mig til det hele ☀️🌴
Aloha and Mahalo