Jels Duathlon
Der skulle landsholdstriathleter til for at slå Team Kona Spirits udsendte til Jels Duathlon !
Team Kona Spirit´s Mikkel Rosendal Larsen kørte et helt suverænt race i Jels idag, hvor han løb, cyklede og løb sig til sin første podie placering til dato. Mikkel kørte i en tid, som sætter stort set den samlede elite herhjemme til vægs. De eneste som kunne bide skeer med ham var, landsholdsatleterne Andreas Schilling og Kristian Broløs. Andreas var i en klasse for sig, men Kristian var ikke så stærk som Mikkel på cyklen og tog sig hjælpen for vinden, så han kunne afslutte sit løb flot, i en klasse for sig.
Team Kona Spirit´s Michael Gladney stillede også til en sen start. Han besluttede sig, til trods for tung træning på Mallorca i sidste uge for, at tilmelde sig stævnet lørdag eftermiddag. Michael har ikke trænet specifikt op til Jels Duathlon, men han har en enorm power, som han brænder for at få ud engang imellem. Derfor valgte han at konvertere hans Mcd menu fra lørdagen, om til en müslibar søndag morgen, inden start ! Michael bliver nummer 11 ud af 220 startende og ville formentligt kunne slutte i top 5, hvis ikke han havde brændt det hele af på første løb og i T1.
Team Kona Spirit´s Brian Eriksen insisterede også på at stille til start i Jels. Også han har en tung træningsuge på Mallorca i benene og han skal først toppe for første gang den 10 maj til Powerman Copenhagen. Brian bliver nummer 2 i sin Ag og nummer 17 samlet og kører en top 5 tid på cyklen. Brian kører 2 minutter hurtigere end sidste år, uden at have prioriteret en form-top, så det lover godt for sæsonen.
Jan Nielsen fra SMT-Silkeborg var også til start. Han var nede for at køre sidste afpudsning til EM i Holland i næste weekend. Jan kørte en flot 35. plads hjem og han virker også til at være i fin form, til en varm omgang i Holland.
Alle 4 ovenstående er iøvrigt alle repræsenteret i SMT-Silkeborg, så SMT bliver sat flot på kortet i dk.
Resultater fra stævnet kan ses her: Resultater Jels Duathlon 2015
Vi andre som skal toppe lidt senere på sæsonen, valgte at cykle til Jels og heppe på vores Team-kammerater. Det blev til en tidlig søndag morgen-tur. 130 km startende klokken 06.15 fra Heibergsvej og så en lille løbetur omkring Jels Sø, så hænderne var varme til at klappe af drengene !!! Sådan :-).
Hold godt øje med Mikkel, Michael og Brian de næste par måneder. Mikkel skal køre i St.Pölten den 17. maj (kval til VM på 1/2 Ironman). Michael skal køre Ironman Kerteminde den 5. juli (DM på Ironman-distancen) og Brian skal køre Powerman i Kbh den 10. maj som det første – det bliver et brag af en sommer !
Tak for turen idag og tak for god underholdning dernede. Jels Duathlon var endnu engang et super stævne, som finder sted i de mest fantastiske omgivelser.
Fortsat god påske.
Atb
Keld.