Ironman Barcelona (Count down, 7 days).
IM Maryland lørdag d. 3/10, IM Barcelona d. 4/10, IM Hawaii d. 10/10.
De næste 14 dage kan sætte en perfekt sløjfe på sæsonen for Team Kona Spirit. I morgen rejser Michael Gladney til Maryland (USA) for at køre sit A-stævne i år, hvor han forhåbentligt giver den et ordentlig skud fra boven og kvalificerer sig til Hawaii Ironman 2016.
Onsdag rejser jeg til Barcelona for at gøre ham kunststykket efter og fredag rejser Brian Nonbo til Hawaii for at deltage i verdensmesterskaberne den 10. oktober.
Denne weekend har været brugt til at køre de sidste afpudsningspas og det ser ud til at formen er ved at indfinde sig igen. Brian Nonbo afslutter den sidste massive uge inden nedtrapning med et super pas idag, hvor han kører 185 km med godt 37 kmt og løber 4 lette km til sidst.
Jeg selv har kastet mig ud i det de fleste vil betegne som en “rookie mistake”, hvor jeg har investeret i en ny cykel 14 dage før race. Men en watt-test fredag og det sædvanlige 90+8 pas idag giver mig en tro på, at jeg rammer den lige i r…. på søndag.
Jeg garanterer, at vi alle vil gøre vores optimale for en solid præstation !!
Hvis I er i tvivl om hvor I kan følge racene, så kig ind på dette link: Detbliverkonge;-)
Happy sunday ;-).
Atb