Jesper Brøns på Team Kona Spirit
Så er det ved at være weekend og vi kan præsentere weekendens profil. Jesper har på ganske kort tid gjort sig bemærket i tri-regi, både pga sine resultater, men også pga sin positive tilgang, uanset hvor han møder op. Jesper er konkurrencemenneske til fingerspidserne og han skærper hvert et træningspas med humor og intensitet. Han er født med en forstærker i talerøret, så der er med garanti, ikke nogen som falder i søvn i feltet….. Velkommen til ;-).
Jesper er efterhånden en rutineret herre indenfor triathlon. Jesper og jeg har haft et samarbejde henover de sidste 3 sæsoner og Jesper har udviklet sig til, at være en af de aller stærkeste på cyklen. Han kørte et bikesplit v/Ironman Barcelona på 4.39 og i Kalmar året forinden stillede han cyklen i top 20 overall og som bedste agér. Han mangler at få det afsluttende løb på plads ift at tage de øverste placeringer, så han kan komme til Hawaii. Det bliver det primære fokus for Jesper i sæsonen 2015. Jespers sæson i år har været plaget af skader og sygdom, hvilket han fortjener at slippe fri af. Når Jesper får en skadesfri sæson, så rammer han lydmuren. Jesper skal enten køre Ironman Kerteminde (DM) eller challenge Billund/Herning – og måske et efterårsstævne, hvis formen arter sig. Jesper larmer i et felt, hvilket vi andre nyder godt af, indtil vi falder fra ;-).
Atb