859 !!
Idag var dagen, hvor det sidste længere afpudsningspas skulle gennemføres, inden Copenhagen Ironman. Voldborg havde sørget for strålende vejr, så våd det blev jeg, både indefra og udefra.
Jeg har længe gået og følt mig træt og mindre frustreret over ikke at kunne finde farten på cyklen, men i den sidste uges tid har det ændret sig. Jeg har kørt 2 kortere intervalpas i denne uge, inkl et kort kryds (12x1x12x1x12x1x12x1) og fornemmelsen har været, at det er blevet bedre og bedre – også selvom jeg/vi blev rundbarberet af Michael Gladney på vores kryds i torsdags. Idag kørte jeg det sædvanlige 93×8 pas ugen inden IM. Det er sammenligneligt med de tidligere år og giver mig en pejling om hvordan det ser ud ift sidste år mm. Jeg glæder mig !
De 93 km er 3 x 31 km på vores sædvanlige runde v/Resenbro med efterfølgende 8 flade km på natursti. Det lykkedes mig at køre runderne progressivt – og at afslutte sidste runde med det bedste i år !
Da jeg kom hjem, lå der en mail fra KMD IM CPH hvori der var en entry confirmation – Race Number 859. Den snupper jeg og planter gerne et punktum efter 8. Starten går klokken 07.25 for mit vedkommende, så hvis ovenstående holder, så lander jeg foran Christiansborg klokken 16.24. Hvis ikke det gør, så håber jeg på regn, blæst og en fed konkurrence – det må gerne være som idag !
Sidste uge står på ferie, hyggetræning og en gang massage – see you in Copenhagen :-).
Atb
Keld.
Nemlig, kør bare dit eget race, og lad de andre om at dumme sig derude! Ha’ et godt race!
Tak for det Jesper – håber at se dig derovre og håber dit ben er i bedring ! Atb Keld.
Halløj Martin,
Der er mange om budet og det er et stærkt felt, men jeg venter ikke på nogen.
Jeg har kigget deltagerlisten igennem og må erkende, at der er mindst 6 der slår mig på en almindelig dag – og så må vi se ift dem jeg ikke kender. Heldigvis er en Ironman sjældent en almindelig dag !
Det vigtigste for mig er at køre et godt race, så må vi se hvad det rækker til.
Atb
Keld.
Jeg glæder mig så meget til at følge dig og se dig kvalle til Kona!