KÆMPE FORNØJELSE TIL DM VED SILKEBORG TRIATHLON ☀️ (DANMARKS SMUKKESTE).
Jeg havde fornøjelsen af at speake til Danmarks Smukkeste Triathlon endnu engang i år – og uanset hvor meget vejret artede sig i løbet af weekenden, så har det været den største fornøjelse ☀️
4 afdelinger af Triathlon Danmarks Danmarksmesterskaber blev afholdt, på henholdsvist kort Cross Triathlon (750-20-5) og lang Cross Triathlon (1500-30-10) om lørdagen – samt DM på mellemdistancen (1900-90-21,1) og DM i Aquabike (1900-90) om søndagen.
Svømmestarten kan ses her: https://www.facebook.com/828914517/videos/pcb.10161528688724518/1555876765012592
Dette ved siden af Triathlon Danmarks 40 års jubilæum med 600 stykker kage – og det største tilløbsstykke, vores egen kvarte jernmand (950-45-10,5) som blev dedikeret til Danni Langberg, efter hans alt for tidlige død, sidste lørdag…
Æret være hans minde.
Alle frivillige hjælpere, samt delegerede fra Triathlon Danmark løftede i flok – og skabte et stævne som i mine øjne lever op til:
“Danmarks Smukkeste Triathlon”.
Resultaterne fra weekendens DM, samt den kvarte Jernmand kan I se her: https://www.sportstiming.dk/event/13267/results?round=72314
Der var som altid flot besøg af skarpe atleter på både herre og kvindesiden – og der blev kørt rigtigt stærkt endnu engang i år, men den største præstation tænker jeg går til:
Silkeborg Triathlon blev i år afholdt for 38 gang siden 1985 og Flemming Meldgård har deltaget i samtlige afdelinger – og der foruden også kørt samme distance (på samme rute) de to år hvor Silkeborg Triathlon ikke har været afholdt pga bl.a Covid19.
Det betyder, at Flemming Meldgård i denne weekend også kunne afholde 40 års jubilæum, ligesom Triathlon Danmark 🇩🇰🇩🇰🇩🇰 – det er alligevel også en bedrift 💪💪
Tak for en fornøjelig weekend – jeg håber at vi ses igen til næste år.
Sportslige hilsener