Ironman Hawaii 2024 (Min version).

by Admin · 1. november 2024

I mine øjne er der intet som kan sammenlignes med Ironman Hawaii – det er her det „rigtige‟ VM afholdes og det er her, at alt er, som det skal være….

Jeg glæder mig til at komme retur til dk, så jeg får muligheden for at se Pro-racet som jeg har fået det beskrevet – og samtidigt glæder jeg mig til at få samlet alle indtrykkene fra racet, som jeg har samlet op undervejs herovre….

Jeg tog til Hawaii med det formål, at gennemføre racet bedst muligt, med overskud nok undervejs til, at jeg kunne nyde det – og til, at jeg kunne suge indtrykkene til mig, uden behov for assistance på Queen K eller andre steder…..

Samtidigt har jeg haft et længe stillet mål om, at få bundet sløjfer på de første 50 år af mit liv, så jeg kan give plads til de næste 50 år.

I korte træk, så har denne tur været komplet – 3 danskere i Top 12 i verden (Magnus D, Kristian H og Mathias „Thivs‟, to danske AG verdensmestre (Frederik Vest og Lennie Kristensen) og en hel perlerække af gode danske præstationer ved siden af.

Jeg har haft det skønneste selskab af Sune og hans piger – og i en lille by som Kona, så går der ikke mange minutter imellem at man/vi møder andre danskere med samme „last‟.

Selve racet startede „pludseligt‟ for mig på dagen.

Vi (AG 50-54) stod alle samlet i en lang slange/kø for at komme i vandet til start kl. 07.30, men inden vi nåede at komme i vandet, så lød startskudet. For mig gjorde det ikke den store forskel, da jeg vidste at jeg i forvejen skulle bruge ekstra tid på svømningen og at jeg ikke havde noget at gøre oppe foran.

Svømningen gik faktisk bedre end forventet, uden nogen jellyfish, dinglende arm eller særlig træthed, så jeg kunne stille og roligt bevæge mig igennem T1 og tage min cykel med mig ud på Queen K.

Jeg havde på alle måder nedtonet mine egne forventninger til cyklen, da jeg indtil 2 dage før race ikke kunne træde en bule i en blød hat, uden at koge helt over – så jeg lagde konservativt ud og kørte fornuftigt ud af Kona, inden det begyndte at gå ned ad Queen K mod lufthavnen.

Her rystede mit styr sig løst – og der var ikke andet at gøre, end at holde ind til siden og få det på plads. Heldigvis havde jeg selv multitool med – alternativet ville jeg have været udfordret af !

Det tog kun kort tid og herefter kunne jeg til min egen begejstring køre problemfrit, med overskud indtil T2.

I T2 fik jeg plantet cyklen og kunne begive mig ud på det afsluttende marathon, ud fra samme devise, at tiden var underordnet og oplevelsen var højeste prioritet.

Jeg løb (lige langsomt) hele vejen – mit take var, at løbe imellem alle depoter – og at stoppe i alle depoter for at tage is og energi for ikke at koge over – det gik helt efter planen og nogen vil „måske‟ mene for konservativt, men det er uden sammenligning den Ironman hvor jeg er kommet mest forløst og „nærmest‟ lykkelig til mål….

Det var min Ironman nummer 30 – og der bliver ikke en nummer 31 !

Hvis jeg skal køre igen, så bliver det den „nye‟ første – og så skal det være med race perspektiv…

Uden at være pladder romantisk, så vil jeg gerne takke Fusion (Mads, Per og alle I andre deroppe) som altid er støttende og opbakkende – tak for muligheden for at „race‟ i det bedste speedsuit med egen personlig hilsen til Team Kona Spirit og Merete herovre – det betyder meget for mig.

Her efter racet har jeg så haft fornøjelsen af 4 dage på Maui, inkl en tur rundt om øen på „Road to Hana‟….

Det har været en reflektiv tur med masser af fantastisk natur, tid til eftertænksomhed og muligheden for at få gjort alle de ting, som jeg har haft i hovedet de sidste 2 år.