Klæder skaber folk og det klæder folk, at glæde sig på andres vegne…
Umage gør mage – og mage kan synomiseres med begejstring, glæde, overraskelse, vrede, forargelse og meget mere….
For mig er umage forbundet med progression, udvikling, resultater og gode oplevelser – og er samtidigt synonymt med de atleter jeg samarbejder med.
2 af de drenge jeg pt har fornøjelsen af at samarbejde med (Mikkel & Lomme) gør sig så umage, at de har nået så højt et niveau, så de overvejer at prøve kræfter med en professionel tilværelse på den anden side af VM i Nice til september.
Som skrevet tidligere, så har VM på Kona, Hawaii (nu Nice) været et Target for Lars Lomholt siden han greb stafetten efter Corona igen – og i Oktober sidste år kvalificerede han sig ved IM Cascais i Portugal.
Siden da har Lars trinvist lagt på og på – og hans formfremgang har været så god, at han nærmest har udstillet sig selv til de stævner han har stillet op i.
Det kommer ikke af sig selv, det kommer af umage – og det bliver gjort med dedikation og glæde, ud fra en almindelig “amatør” hverdag med fast arbejde og sædvanlige forpligtigelser.
Det samme gælder for Mikkel – hvis ikke det havde været for en brækket lilletå, så ville resultatet nok have larmet på samme måde i Roth (nu blev han “kun” 2ér) – men Mikkel har formået samme fremgang som amatør, ud fra de forudsætninger, at hans arbejde og familieliv giver mulighed for.
Derfor er min glæde og begejstring også så tydelig, når De/I/Alle performer ud fra den indsats I/man har gjort forinden race, især når alt klapper til race….
Sidste weekend fik vi danske resultater fra øverste hylde !
Magnus Ditlev smadrede verdensrekorden i Roth og satte i den grad nye standarder for Tri-sporten på lang distance – og i samme race løber Daniel Bækkegaard (helt under radaren) 2.36 på det afsluttende marathon og ender som nummer 4 i et historisk hurtigt felt.
Mikkel Rosendahl Larsen bliver nummer 33 overall og bliver nummer 2 i sin AG i tiden 8.24.09, på trods af et skadesforløb med en brækket lilletå 3 uger op til race – og Lars Lomholt satte i den grad nye standarder for 70.3 Helsingør, da han vandt racet med 14 minutter ned til nummer 2.
I min optik burde det kun vække glæde og begejstring !
Tillykke med racet, stærkt kørt, virkelig imponerende, sådan skal det gøres; er oplagte kommentarer efter at én har vundet eller gjort noget særligt til et race – og så sommetider fulgt op med konstruktiv kritik og/eller spørgsmål til race, ambitioner og/eller formål og mål.
Dog er det min fornemmelse, at der er en snert af Jantelov gemt i vores gode atleter i dk, som jeg tænker må skyldes manglende indsigt – og derfor vil jeg gerne forklare hvorfor Mikkel og Lars fortsat kører race som amatører ☀️
- Først og fremmest fordi de er amatører, lever af deres arbejde og ikke kan ernære sig af at dyrke sporten alene.
- For Lars´s vedkommende, så har han et erklæret mål om at forsøge at vinde VM i Nice 2023, inden han forsøger sig som pro-atlet i 2024. Han er kvalificeret dertil og kan ikke stille op som pro i samme år, med mindre han vil give afkald på hans mulighed for at dyste om titlen i Nice.
- Lars har gjort sig enormt umage for at være god nok til at springe over i et Pro-felt, hvor han udemærket ved at der skal yderligere timer til, for at kunne dyste med om placeringer i den sjove ende, inden han kaster sig i ilden. Han ved at der skal svømmes mere og bedre, men det tager den tid, som han ikke har pt !
- Mikkel er en voksen dreng på 40 år, med et uopslideligt talent – og han knokler mere end 40 timer om ugen for at holde husholdning og familie, ved siden af, at han får trænet det der skal til, for at være blandt de bedste AGére.
- Det har aldrig været Mikkels ambition at køre som pro, kun når vi til julefrokosterne har talt os hen til en alders foryngelse på 10 år !
Klæder skaber folk og folk skaber klæder…
For mig er det ikke vigtigt, om man stiller i det ene eller det andet felt, men det er fedt, når man konkurrerer mod og med de samme vilkår, når racet går igang.
Jeg kunne jo i reglen stille op i et pro-felt – og tage mig det et minuts fame, indtil startskuddet lød….
Men det giver nok alligevel ikke så meget mening, for mig 🙃
Jeg synes vi skylder hinanden at lette på hatten, når nogen har anstrengt sig for et resultat og har opnået det, uanset om vi selv kan opnå det, eller ikke 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Go go go i Frankfurt – og sæt igang Skjeldmose – vi skal i GULT
Atb