Indstilling til Årets Age-Group Triatlet 2022. (Stem venligst inden midnat på https://www.triatlon.dk/aarets-age-group-atlet-2022/?fbclid=IwAR2HMHJVcL1Pw56ZtXU6nQ-FZcbQOsu3NsnAWRZK2iL8rva5PtVILqeGN5g)
Jeg ville ønske at Lars allerede var blevet indstillet som årets Age-Grop Triatlet i 2018, hvor han i mine øjne også gjorde sig fortjent til titlen og hædren ved bl.a at vinde Ironman Lanzarote overall som age-grouper og senere på året, at køre Ironman Hawaii i tiden 8.42 – og dermed køre sig til en Top 10 placering til VM i Kona.
I 2019 kvalificerede Lars sig til VM i Nice, hvor han blev nummer 7 (slået af Daniela Ryf) og blev distanceret af Kristoffer Visti Graae og Gustav Palm.
Siden har Lars kørt på lavblus igennem Coronaen og har brugt tiden til at finde et godt sted i livet med kæreste, hund og ny bolig, samtidigt med at han har holdt formen ved lige sideløbende.
I 2022 meldte Lars sig klar igen – og han har stort set vundet alt hvad han har stillet op i siden.
Lars startede roligt ud med at stille til start ved WC Powerman i Viborg den 7. maj, hvor han sluttede på podiets 3. plads i Age-Group 30-34.
Løbeformen var ikke helt på plads endnu på daværende tidspunkt, men cykelformen var til gengæld godkendt, hvilket gav bedste bikesplit overall.
3 uger senere var Lars til start i Holstebro, hvor løbebenene var blevet en tand bedre. Her kunne han træde et trin længere op på podiet, da han sluttede som nummer 2, efter Lars Schmidt fra Herning.
Henover sommeren byggede han på formen – og til DM på den 1/2 Ironman distance i Silkeborg i August, blev Lars Lomholt en suveræn vinder overall.
Lars havde dermed fundet sin tidligere form fra 2018 og var klar til at ligge yderligere på til Årets højdepunkt i Portugal i oktober.
Her stillede Lars til start ved Ironman Cascais med henblik på at kvalificere sig til VM på Hawaii i 2023.
Det blev uden sammenligning det bedste resultat og den bedste performance til dato af Lars, da han vandt Ironman Cascais i tiden 8.28.43, med 10 minutter ned til nummer 2 og 14 minutter til den 3. mand på podiet.
2023 er lige startet – og selvom kvalifikationen til Hawaii i oktober, ikke bliver til Hawaii, så er jeg sikker på at Lars også kan og vil præstere til VM i Nice til sommer.
Det er et anderledes race og det er et andet set-up !
Målet var at stå øverst på podiet på Hawaii, så tiden må vise om det skal konverteres til Nice 2023, eller om det skal være på Hawaii i 2024.
Indstillingen af Lars Lomholt som Årets Age-Group atlet 2022 er primært baseret på hans sportslige resultater, men derudover kan man tillægge, at Lars er en yderst behagelig og imødekommende atlet, som altid viser overskud og lyst til at hjælpe, sparre og vise vejen for andre Triathleter.
Lars har stort set altid følgeskab af sin familie rundt til de stævner som han stiller op i – og ligesom han, så er de forbilledlige i at bringe god stemning og godt humør til andre atleter og til stævnerne generelt.
Lars stiller op for SMT-Silkeborg og for Team Kona Spirit – og er en stolt repræsentant af begge dele.
Med ønsket om et godt nytår, håber og hepper vi på Lars Lomholt, som årets Triatlet 2022.
Atb
SMT-Silkeborg, Team Kona Spirit.