Sidste afpudsning, inden Danmarks Smukkeste Triathlon på søndag….
Selvom det er gode kammerater, som kører på samme hold (Team Kona Spirit), så er det tydeligt, at det vi siger “er bare for sjovt”, er mere end dét :-)…
Jeg elsker at puste til ilden, når det samtidigt kan bringe det bedste frem i den enkelte – og på søndag vil jeg nyde, at puste til både ild og vand, når de to “kamphaner” ovenfor skal battle med alle andre, til DM på den halve Ironman distance i Silkeborg.
Idag havde vi et af de sidste afpudsningspas, inden racet på søndag – og det gik som det plejer; stille og roligt, da det jo kun er for sjovt :-).
Vi har flere fra Team Kona Spirit som stiller til start, men de to drenge som sidder “stille og roligt” og drøfter, hvem der øgede pace – det er nok dem der kommer til at larme mest på søndag.
Udover Mikkel Larsen og Lars Lomholt, så stiller Morten Stokholm og Lars Brix også op på den lange distance.
Morten vil sandsynligvis føre an på og efter svømningen, indtil der kommer besøg bagfra på cyklen. Morten ligger ligesom Mikkel i tung Ironman træning henimod Ironman Hawaii til oktober – og er derfor i god form, men samtidigt en smule træt.
For mig ser det ud til, at han er klar til race på søndag – og jeg glæder mig til at se hvordan han kommer til mål.
Lars “Flying” Brix er garanti for god underholdning og gode resultater. Han kører altid med overskud og ender altid i toppen af hans agegroup, så hold øje med vingerne, for han kommer flyvende 🕺😅.
Mogens “Muggi” Jessen stiller til start på den 1/4 distance lidt senere på formiddagen – og han meldes også klar til race. Mogens har gået stille med dørene i 2022, men er kommet snigende henover sommeren.
Jeg glæder mig også til at se hvordan han bliver placeret i det største felt på søndag, hvor han blandt andet skal battle med Jacob Lemholt og Xabier Tijero…
Kom ud til Almind Sø (Ved Østre Søbad) Lørdag eftermiddag fra kl. 13.00, hvor der startes med DM på den korte distance i Cross Triathlon (750-20-5) kl. 13.15 og efterfølgende DM Cross Triathlon på den lange distance (1500-30-10) kl. 13.45.
Her vil vi få mulighed for bl.a at se et af de danske Ol-håb til Paris 2024 (Oscar Gladney) der skal køre den korte distance – og må betragtes som værende storfavorit.
På den lange distance er den tidligere vinder af Silkeborg Triathlon (Søren Hyldahl) og Thomas Mortensen mine favoritter til podiet, men der kan vente overraskelser i skoven, så kom ud og kig.
Søndag starter det hele lidt tidligere – og her er der fuldt program med DM på 1/2 Ironman distancen (1900-90-21,095), DM Aquabike (1900-90) og afsluttende med den 1/4 Ironman distance (950-45-10,5).
Starttiderne er som nedenstående:
- DM Middel ELITE kl 10.00
- Dm Middel AG kl. 10.05
- DM Aquabike AG kl. 10.07
- Kvart Jernmand kl. 11.30
Atb