Ironman Hawaii 2022
Nedenstående refleksioner landede i min indbakke i morges, efter at vi havde fulgt Mikkel R Larsen og alle de andre på Hawaii hele natten:
Så fyldt med følelser,
Skuffet, sur, stolt, glad, overordentlig træt og titusind andre ting… hvad skete der lige idag…
Jeg har ALDRIG gravet så dybt før, for det er jeg stolt,
Jeg har ALDRIG før fået en drafting penalty, det fik jeg i dag, for det er jeg faktisk rasende! Det var SÅ FORKERT, jeg drafter ALDRIG! Og dem der træner med mig ved hvordan mit forhold til det er! Så er dybt uforstående(mere herom senere)
Jeg kolder på løbet, det er jeg faktisk både mega skuffet og mega stolt over…
Jeg lagde alt på rød da vi var på toppen af Palani, desværre landede den idag på sort. Hvorfor er jeg så stolt?
Fordi jeg gik all in, selvom jeg faktisk var temmelig slukket efter en følelse af katastrofe cykel, og nogle rigtig svære åbnings kilometer på løbet. Så beslutter jeg aktivt at grave og skyde med alt hvad der er…! Og jeg løber pisse godt og spoler folk ind! Har god moral, ikke pisse gode ben.
Men filmen knækket totalt i energy lab, i den fjerneste ende af ruten, her er psykopat varmt og mit gamble holdt ikke idag!
Misser nok lidt energi strategi på løbet også! Og om det er der den knækker eller havde gjort det alligevel aner jeg ikke, og kan ingenting gøre ved det! Knækkede det gjorde jeg
Derfra er det overlevelse, jeg forsøger SÅ mange gange at finde mit flow igen, men føler jeg går 500m for hver 2km(det er nok ikke rigtigt), men jeg kunne slet ikke finde tilbage!
Alt i mig skreg på enten at udgå eller ihvertfald bare gå. Det var forfærdeligt! Har sgu aldrig været “derude” før. Ingen kramper eller lign, var bare “slukket”…
Og så lykkedes det alligevel at tænde ilden op ad den sidste bakke inden det går ned af palani Road.
Her henter jeg 2 placeringer og fedt nok, men total ligegyldigt når det var 1mere der skulle til
Jeg anede desværre ikke hvordan jeg var placeret, det er selvfølgelig lidt bittert lige nu, men havde det ændret noget?
Uanset så er taknemlig for det enormt store stykke arbejde som alle der heppede gjorde og jeg ved at i sad en masse i DK og supportede med tider også, TUSIND TAK!!!
Jeg ved også at Kath har det mindst lige så svært med det her som mig, men det SKAL HUN ikke! Hun gjorde den største forskel alligevel! Og havde hun ikke været der, havde jeg ALDRIG fundet ilden igen. Så havde jeg gået derude endnu
Så pisse ærgelig at mangle 32sekunder for et podie (podiet til Vm er top 5) men jeg kan på ingen måde være utilfreds! Jeg og min famile gjorde det bedste vi kunne! Der VAR ikke mere, tanken var TOM!
Rørt til tårer, og lige nu bare glad for det hele er ovre.
Om jeg skal tilbage til Hawaii, ved jeg sgu ikke lige… det blir’ ihvertfald ikke før de har fået styr på deres drafting politik og folks moral er blvet bedre!
Og så kunne det da være meget fedt med lidt flere depoter…
Jeg har håber magien kommer tilbage til Hawaii, i år var den væk(altså kun i Ironman regi!)
Hawaii er MAGISK
Det var lige det der faldt mig ind på fortovet foran en café på Alii Drive…
Tak for al jeres support, det betyder SÅ MEGET(nu tuder jeg igen)
Det er ikke første gang at jeg modtager sådan en smøre fra Mikkel, men for mig vidner det bare om, at sport og Triathlon er så meget mere, end bare Sport – og Mikkel han er særlig !
Målsætningen var sat højt herhjemmefra og Mikkel var rejst afsted med en målsætning om at stå på podiet – og helst øverst på podiet idag. Niveauet var og er der til, men igår var der omstændigheder som ikke var på hans side i racet.
Det ændrer ikke på, at Mikkel bliver bedste danske agegrouper og at han kører et race på den yderste remskive, på trods af at han får en penalty, som i høj grad spiller ham et puds undervejs.
Mikkel ender på en 6. plads i hans agegroup og som nummer 45 overall, i en tid på 9.00.17 – i den grad urutineret at bruge 18 sekunder mere end det der kræves for at komme under 9 timer, eller 32 sekunder fra at være på podiet. Eller bare tilfældigheder og “uheld” – uanset, så er det højt niveau !
Resultater fra årets verdensmesterskab kan læses her: https://www.ironman.com/im-world-championship-2022-results#/leaderboard/top-age-group-men-oct-8th-division-ironman-M35-39/FINISH-S
Det kan godt være at tankerne er til mange andre ting, end Ironman Hawaii det næste lange stykke tid, men mon ikke det skal prøves igen !
Næste år vinder Lars Lomholt samme aldersgruppe, men han skal først lige vise hvordan den skal skæres i Portugal i næste weekend.
I får en mere samlet og fyldestgørende opdatering af de andre atleter, når jeg får samlet lidt indtryk derovrefra, når de står op på et tidspunkt idag 🌴☀️🇩🇰
Tillykke Mikkel 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Atb