4 uger til Ironman Hawaii (Count Down)
Efteråret bliver ved at give og træningen op til Ironman Hawaii kører på højtryk for Team Kona Spirit – og for flere af de andre danske triathleter, som skal deltage den 8. oktober i år.
Varmetræningen er for flere atleters vedkommende blevet en del af dagligdagen, da Ironman hawaii køres i ekstremt varmt og fugtigt klima.
Luftfugtigheden er den største udfordring, da den udfordrer atleternes evne til at komme af med varmen – og de derved langsomt og sikkert oparbejder en kernetemperatur over de 37 grader, som giver feberudslag – og derved nedadgående performence.
På Hawaii er luftfugtigheden i oktober typisk mellem 80 – 95% – og med temperaturer op over 40 grader i middagsvarmen, så handler det om at få kølet sig godt ned, samtidigt med, at der hældes rigeligt med væske, elektrolytter, salte og mineraler indenbords. Både før, efter og under træningen derovre – og i den grad på raceday…..
For at være på forkant med den rutine og det scenarie som man træder ind i på Hawaii, så er varmetræningen påbegyndt herhjemme i dk også.
For Mikkel R Larsens vedkommende, så er løbeturene påbegyndt med VARMT tøj og rigeligt af væske, samtidigt med at de racespecifikke træningspas på cyklen køres inde i varme. Svømningen bliver med fokus på teknik og styrke til at svømme i saltindholdigt (højt flydende) vand, uden våddragt….
Efter svømningen kommer vi til at arbejde med racespecifik cykling direkte fra vandet og op på cyklen, som er installeret i svømmehallen med høj luftfugtighed og høje temperature……
Det er ikke helt så avanceret som de to bedste Pro – atleter som vi har herhjemme. Tag lige et kig på dette link, som giver et indblik i, hvor Triathlonniveauet i Danmark er på vej til…
Men det er et godt våben og en god forberedelse for os/dem som skal dyste om de bedste pladser i Agegroup – feltet.
Jeg påbegynder nedtællingen, samtidigt med at jeg glæder mig over, at Tri-Danmark har nået så højt et niveau – og på samme tid når både DR og TV2 i omtalen af det, som kan blive et historisk VM på Hawaii for os Danskere.
Vi ses på vejene ☀️🌴
Atb