Team Kona Spirit 2018 (Præsentation af de første som skal i ilden)
Sæsonen startes med træningslejr på Mallorca i uge 12 og 13.
Sebastian skal køre Ironman Texas den 28. april 2018. Forinden da, så har vi haft fornøjelsen af at arbejde med formen på årets træningslejr på Mallorca i uge 12 og 13. Sebastians mål er at komme til at køre rigtigt stærkt – og forhåbentligt så stærkt, at det kvalificerer ham til årets verdensmesterskaber på Hawaii til oktober.
De næste 4 som skal i ilden på Ironman distancen er Casper Bahlmann, Mikkel R. Larsen, Lars Lomholt og ut. Vi skal alle 4 prøve kræfter med Lanzarotes vulkaner i Maj måned. Lanzarote Ironman er kendt for at være verdens hårdeste Ironman, med 2680 højdemeter og en dertil enerverende vind, som sjældent aftager mere, end at man altid har den som en ekstra faktor at slås med.
Alle 4 håber på (og kører for) at kvalificere sig til Hawaii Ironman til oktober, vel vidende at meget kan ske på Lanzarote.
Mikkel er efterhånden ved at være scenevant på de lange distancer også. Han har ligesom Sebastian været fortrinsvist til de korte distancer – og er en eksplosiv herre med fart i benene. Der er blevet lagt lidt diesel ind, så han kan holde til distancen – og 3 Ironman, 1 på på 9.05 og 2 x SUB9 vidner om, at det er den gode diesel som er hældt på Mikkel.
Lars Lomholt er fra Vejle og har allerede præsteret på højt niveau på Hawaii i 2016. Lars er en rigtig stærk løber og har let ved at afslutte overlegent, efter at der er blevet kørt hårdt på cyklen også. Lars har arbejdet meget med hans styrke og med hans tempo på cyklen henover efteråret, hvilket skal bringe ham nærmere podiet på Hawaii i 2018.
Casper er en type som går fuldstændigt uimponeret til værks. Han sætter sig et mål og viger ikke fra det, før han krydser stregen. Casper kvalificerede sig til Ironman Hawaii til hans første Ironman i København i sommers. I år er målet i første omgang at kvalificere sig på Lanzarote – og derefter, at arbejde formen op til, at være med om podiepladserne på Hawaii til oktober.
2017 var et mellem år for mig. Jeg skulle slikke sårene efter Ironman Hawaii 2016 og brugte mest tid på at sidde godt med på cyklen, imens de andre på holdet kørte sig i form til Hawaii 2017. Jeg er godt igang igen og benene holder til tidens træning, så jeg giver den en skalle for at komme godt til stregen på Lanzarote til Maj.
De fleste får brug for snappy feets forinden årets IM stævner, da flere er tilmeldt Silkeborg Duathlon den 22. april og Powerman Vejle den 6. maj.
Så er vi igang.
Vi ses på vejene.
Atb