Super hyggeligt og flot arrangement ved Fusion…
Der var Q&A fra Patrick Lange og Tri-Oraklet…
Alt kan nåes på 5 minutter – og derfor tog vi os også tid til at tanke bilen op på vej til Svenstrup idag….
De fleste fra Team Kona Spirit havde stemplet tidligt ud fra arbejde, for at nå at løbe en hurtig gang opvarmning på Silkeborg stadion, efterfulgt af en 5 km test og så en køretur til Svenstrup, for at løbe 7 km med Patrick Lange og Camilla Pedersen, inden der var lagt op til hygge og spørgsmål i Fusions Headquarter i Svenstrup.
Der var hyggeligt selskab på løbeturen af alle de gamle Fusionsdrenge (Chris Fischer, Gregers, Søren Kofoed m.fl) og tempoet var så selv jeg kunne være med.
Til Q&A var der 65 sæt lange ører som bl.a lyttede til taktikken for Ironman Hawaii 2018. Det bliver spændende at se, om det bliver en überbiker, eller en überrunner som løber med titlen i år :-).
Alle fik tanket både energi, kaffe, tøj og motivation fra en ualmindeligt diplomatisk og kompetent Patrick Lange, som svarede godt for sig på de stillede spørgsmål. Man kan kun have sympati og beundring for det han har lavet af resultater og den måde han griber tingene an på. Der bliver på ingen måde gået på kompromis, hverken med træning, udstyr og/eller det tøj som han racer i. Patrick Lange vandt Ironman Hawaii i Fusion Speedsuit, som er afbilledet her med Patrick Lange !
Og ja ja, så har drengene endnu engang noget på mig, men vi nåede løbeturen – og de spiste bananer hele vejen derop…… Og jeg nåede også at komme i mål på min 5 km test !
Tak for et super arrangement Mads og Per.
Vi ses senere på året.
Atb