Silkeborg Duathlon 2018
Bøgen er sprunget ud i Silkeborg
De første rigtige forårstegn er ikke til at tage fejl af. Silkeborg Duathlon er vel overstået og Bøgen er sprunget ud.
Det blev endnu engang et vel afviklet stævne – og denne gang må det have været med deltager rekord. Ihvertfald talte deltagerlisten mange af de hurtige drenge og piger – og hvor var det fedt at se så mange hjemvendte SMTére med sommer kulør i ansigterne…
Dagens vinder var der ikke nogen tvivl om – her viste Søren Bystrup format og tog føringen fra start til slut, selvom der var både hurtigt løbende og hurtigt cyklende drenge på jagt bagfra. Martin Thomsen og Nico Ward Muñoz tog sig af de to sidste podiepladser og efterlod Team Kona Spirits Mikkel Larsen på en 4. plads.
Ligeså suveræn var Line Brandt på pige/kvinde siden, hvor Line også tog fronten fra start til slut. Det var hendes første tur på tri-cyklen og det lover godt for hendes kommende debut på Ironman distancen senere på sæsonen i København.
Line slap ikke uden kamp om podiet, da Katrine Meldgaard som altid var stærk på cyklen og på løbet, men idag formåede Line at holde Katrine bag sig hele vejen til stregen. Så der er udlignet i deres opgør efter Jels Duathlon for 14 dage siden.
Team Kona Spirit måtte nøjes med 2 mand i Top 10 idag, hvilket til dels skyldtes et vanvittigt stærkt felt, sort uheld og lidt klumpe dumpe fejl :-)…
Mikkel gjorde som vanligt en god figur og kørte med alt hvad han havde idag, men selv Mikkel kan ramme en dag hvor intensiteten også presser ham, når han ligger i tung Ironman træning.
Lars Lomholt ligger i ligeså tung Ironman træning og var ude for at teste ruten i fredags med noget lettere ben end idag, men han formår alligevel at løbe en Top 10 hjem i det stærke felt idag.
Hvis ikke det havde været pga (undskyld Mogens) klodsethed, så havde der måske ikke været plads til Lars i Top 10, men Mogens valgte ikke at tage sine cykelsko med til et duathlonstævne – og så bliver man altså plantet på cyklen, uanset om man er godt kørende på sin nye Felt cykel ;-).
Oliver går over i kategorien “uden for kategori”. 3 stævner i træk med defekter som ikke kan forklares med andet end mystik og frustration. Idag stod han med en elektronisk gearing uden strøm efter kort tid på cyklen og sidste gang en pedal som knækkede 20 meter efter T1. Du må have held i noget andet Oliver….
På den igen – formen er der; det var til at få øje på i løbet !
Den stærkeste præstation stod Jonas Poulsen for. Han er kørt helt i bund med træningen pt, men han kører alligevel en suveræn PR hjem med stort overskud. Det bliver en kæmpe fornøjelse at følge ham i Roth den 1. juli 2018
Tak for god underholdning til jer alle – og tak for et super vel tilrettelagt stævne som altid SMT-Silkeborg.
Resultater fra Silkeborg Duathlon 2018
Vi ses på vejene.
Atb