Sibirisk kulde giver det flotteste vejr, men rekorderne bliver sat indenfor…
Oscar Gladney 8.54 og 4.08
Imens vi andre har nydt godt af den sibiriske kulde og det flotte højtryk på vejene i det midtjyske, så har Oscar haft gang i kedlerne indendørs. Oscar startede ud med at løbe en klokkeklar PR på 3000 meter lørdag middag, hvor han ikke alene kom under 9 minutters grænsen, men samtidigt blev 2ér til DM U20 i tiden 8 minutter og 54 sekunder. Det kræver naturligvis en skål og kage til Team Kona Spirit når man indgår i SUB9, hvilket hans far formentligt serverer med bitter smag i munden, da han endnu ikke tager del i den klub endnu. Til gengæld giver jeg en middag til hele holdet, når han kører sin SUB9 på IM-Distancen ;-).
Søndag blev det til endnu en klar PR på 1500 meteren, hvor Oscar løb sig ind i tiden 4 minutter og 8 sekunder. Det rakte til en plads lige uden for podiet som nummer 4, men den tid indikerer at Oscar kan løbe endnu hurtigere på både 3 og 5 km end tidligere. Mit bud er at Oscar bliver en af Dk´s næste OL-deltagere for fremtiden indenfor Triathlon sporten. Følg ham på hans facebook og her på sitet. Han er værd at holde øje med.
For at ret skal være ret, så er hans far også gået igang med at høste medaljerne for sæsonen. Michael var til X-terra på heden hvor han skyndte sig i mål, så han kunne nå ned at se Oscars 1500 meter løb. Michael blev nummer 3 overall og er allerede godt igang.
Vi andre nød godt af 130 km i det gode vejr, uden forstyrrelser på bakkerne af hverken den ene eller den anden Gladney ;-).
Sæsonen er igang.
Atb