Ironman Nice er lige om hjørnet……
Ligesom Lanzarote, så er Nice ikke et sted hvor man jagter en PR, men man får oplevelsen af at køre i de samme bjerge som de slås med i Paris/Nice og Tour de France, samtidigt med at man kan kigge ned over byens tage og Boulevard des Ingles, hvor man skal afslutte det stegendes hede Marathon. Svømmestarten er uden sammenligning den fedeste i Europa. 2500 atleter som starter samtidigt med at svømme 1000 meter ligeud i middelhavet. Se det på youtube !
Tom Kisbye fra Team Kona Spirit skal i ilden og han er i den “uden sammenligning” bedste form nogensinde. Tom kører for at kvalificere sig til Ironman Hawaii til oktober – og bliver forhåbentligt den tredie i rækken i år, som udløser et slot for Team Kona Spirit.
Gameplanen er lagt og der er nu kun et enkelt hårdt træningspas tilbage, inden den står på hvile og aktiv restitution.
Der er flere spændende danskere til start i Nice. Blandt andet Morten Banke som stiller op i sin første Ironman som Pro. Han skal prøve kræfter med cykelrytteren Bekim Christensen som også stiller op i Pro feltet. På kvindesiden er blandt andet Cecilie Mathorne til start – hun mener ikke at være i samme form som tidligere, men lur mig om hun ikke alligevel stempler ind på Hawaii til Oktober.
Jeg ser frem til et spændende race og glæder mig til, at følge det på tætteste hånd.
Tjek nedenstående video, for at opleve en svømmestart ud over det sædvanlige :-).
Vi ses på vejene.
Atb