Hell Week (Count Down tl Ironman Hawaii 2018)
Der er mindre end 6 uger til Ironman Hawaii 2018
Weekenden bød på Alssundman 1/2 Ironman i Sønderborg, hvilket var den perfekte entre til Hell Week. Selve racet og stævnet var helt suverænt og i de skønneste omgivelser ved Sønderborg Slot – og samtidigt så gav det også en garanti for, at vi gik nogenlunde trætte ind i denne 6. sidste uge, inden Ironman Hawaii den 13.oktober.
Vi var 4 mand afsted fra Team Kona Spirit (Oliver Mølgaard, Lars Lomholt, Mikkel Larsen og jeg) og vi fik både delt lussinger ud, samt modtaget det samme retur. Der blev ikke nogle podieplaceringer, men pladserne derefter tog vi os af. Mikkel blev 4ér, Lars 5ér, jeg 6ér og Oliver 8ér – alle i god stil. Stævnet kan helt klart anbefales og bliver en fast del af min race-kalender fremover.
Resultater fra stævnet kan læses på dette link: Alssundman 2018
Men nu er nedtællingen til Ironman Hawaii og Hell Week godt igang. Den står på godt og vel 25 timers træning og en masse sauna, samt Hot Yoga i denne uge – og inden vi slipper gashåndtaget på søndag, så er Ejvinds bageri i Ringkøbing tømt for kager :-).
Hvis nogen skulle føle sig fristet af en god lang tur på en lun efterårs søndag, så kører vi afsted søndag klokken 08.00 fra Havnen i Silkeborg. Turen bliver kørt i et roligt tempo omkring 33 kmt.
Vi ses på vejene.
Atb