Silkeborg Triathlon (Favoritter og personligheder)
Danmarks Smukkeste Triathlon
Der er mindre end 20 timer til starten går til Silkeborg Triathlon 2017, så det er tid til at lave en kort gennemgang af feltets favoritter og personligheder som allerede skiller sig ud – og som garanteret også vil gøre det i morgen.
Den største personlighed i feltet bliver den næste i min Hall of Fame her på siden. Han kommer ikke først i mål, men han er en af dem der kommer mest stilfuldt igennem og med en historie som ingen anden. Flemming Meldgaard kører Silkeborg Triathlon for 32 gang af ligeså mange og så er han far til den kommende vinder (tror jeg) af den 1/4 triathlon i morgen Søren Hyldahl.
Mine favoritter på den 1/4 triathlon er:
Udover Søren Hyldahl som allerede er nævnt, så er det værd at holde øje med vores egen SMTér David Adelskov. David er tidligere elitesvømmer og han vil uden tvivl være blandt de aller forreste ud af vandet. Han vil få følgeskab af Sebastian Ebbelin fra Horsens Atletica Tri, Nico Ward Munoz og Andreas Petz. Jeg tror dog at David og Sebastian kan slå et godt hul, så de først får følgeskab på toppen af Voldbygårdsvej. Personligt håber jeg selvfølgelig på at jeg har fået sat så meget ild i Mikkel Larsen, at han får hentet de hurtige svømmere på cyklen, men han vil nok skulle hente mindst 4 minutter, hvilket ikke er realistisk til 1. pladsen i T2, men helt klart til en top 5. Herefter bliver det afgørende hvor gode løbeben der er til de sidste 10,5 km.
Mit bud på top 5 er:
- Søren Hyldahl
- Sebastian Ebbelin
- Nico Ward Munoz
- Andreas Petz
- Mikkel Larsen
På kvindesiden kan der blive ligeså god spænding om podiet. Jeg har altid god tiltro til vores egen Tina Thomsen, men hun vil blive presset af Ida Jarner og Lotte Bai. Tina er en allround sej pige (+50), som kender Silkeborg Triathlon som sin hjemmebane og hun vil helt sikkert løbe til stregen. Lotte er fra Århus og er vant til at blive kørt hårdt af politiets idrætsforening – og jeg har selv haft fornøjelsen af at mærke hvordan hun træder i pedalerne, når drengene har været for flabede.
Mit bud på 3 for kvinderne er:
- Tina Thomsen
- Lotte Bai
- Ida Jarner
På den 1/2 Ironman kan jeg ikke huske at feltet har været stærkere i mange år. Den klare favorit må alligevel være Chris Fischer som lige har kørt Ironman i Regensburg i en tid på 8.14.13 !!!
Han vil alligevel blive presset undervejs af både hurtige svømmere, hurtige bikere og især en hurtigt løbende Morten Banke. Jeg nævner i flæng på den 1/2 Ironman, Kristian Munk, Martin Steen Thomsen, Brian Nonbo, Morten Banke, Kristian Hindkjær, Josh Hodge, Lars Lomholt, Karsten Dahl, Frederik Andersen og Carsten Jørgensen.
Mit bud på top 10 er:
- Chris Fischer
- Morten Banke
- Kristian Hindkjær
- Lars Lomholt
- Frederik Andersen
- Kristian Munk
- Karsten Dahl
- Josh Hodge
- Brian Nonbo
- Martin S Thomsen
På kvindesiden kan jeg kun se en vinder og det er Katrine Meldgaard !
Uanset hvad, så bliver det en god dag. Vi ses derude.
Atb
Keld