Silkeborg Duathlon gjorde det endnu engang….
En hver drageflyvers ønske scenarie !
Flere af drengene fra Team Kona Spirit var i ilden igår til Silkeborg Duathlon. Vinden gjorde sit for at slukke den, men man kan endnu engang kippe med hatten for den indsats at der bliver gjort i SMT-Silkeborg for at løfte sådan et stævne til UG. Det har krævet sin mand og kvinde at surre alt godt nok fast, så både telte og målportal var intakt, da sidste mand kom i mål.
Mikkel var første mand i mål, primært pga en Konge præstation på cyklen. Mikkel runder Gregers (The Greek from North) allerede på første runde og når at skabe en afstand på 3 minutter på de resterende 25 km cykling. Selvom Gregers løber som en gazelle, så var konkurrencen stort set afgjort inden løbet og Mikkel formår at holde en afstand på godt 2 minutter ned til Gregers. Nummer 3 bliver Nicholaj Ruud fra 1900 Triathlon.
Af andre resultater fra Team Kona Spirit kan nævnes, at Jan Nielsen vinder sin agegroup med 3 minutter ned til nummer 2 og at Jonas Poulsen er ved at få indstillet kanonen til Ironman Hannover. Jonas kører næsthurtigste cykelsplit af TKS drengene og kommer ind 1 minut efter Jan Nielsen.
Jeg havde også selv æren af at få lidt rust banket af kroppen – og det gik faktisk tilfredsstillende, selvom jeg glæder mig til at komme ud på Tri-cyklen, når den er fittet til !!
I kan se resultater fra stævnet her Silkeborg Duathlon 2017 og der kommer flere billeder i løbet af de kommende dage.
Stærkt kørt af alle og endnu engang kæmpe respekt til alle frivillige i SMT-Silkeborg. Tak for hep og vejvisning i vinden. I er fantastiske.
Vi ses på vejene.
Atb