Ironman Hamburg 2017……. Hawaii it is !!
Thorstein Gystad er første mand fra Team Kona Spirit som kvalificerer sig til Hawaii i 2017
Ironman Hamborg er allerede i første hug, en folkefest af dimensioner. Og Thorstein var en af dem som var med til at gøre festen endnu bedre…… Jeg er fuld af beundring og stolthed, når jeg får/har fornøjelsen af opleve den præcision og dedikation min kære svoger ligger for dagen, hver eneste gang han skal eksekvere på en Ironman. Jeg læste en kommentar på nettet som gik på, at hvis verdensuret i Frankfurt gik ud af takt, så kunne man bare indstille det efter Thorstein. Uanset hvor brugt og udfordret han er, så kan man altid regne med, at hvis der skal løbes 4.20, så løber man 4.20/4.19……..
Et afsluttende marathon på 3.04 efter en svømmetur i sort sø, en cykeltur uden watt og puls, samt en galoperende tysker at konkurrere med hele vejen, det er fan fløjteme klasse af en voksen mand som snart bliver rund ;-).
Jeg tillader mig at kalde ham suveræn vinder af AG 50-54 med en margin ned til Peter Lohmann på 27 sekunder – klasse af dem begge, men jeg er med Thorstein :-).
Thorstein havde følgeskab af Jan Nielsen fra Team Kona Spirit. Jan havde valgt at flyve lidt under radaren, efter en træls oplevelse i Frankfurt pga sygdom. Jan gjorde også en super god præstation og kom endelig igennem en Ironman uden at skulle slås med maveonde. Hans niveau er til at køre under 10 timer og med gårsdagens oplevelse er jeg sikker på at det bliver en realitet, når han vælger at give sig i kast igen.
Tusinde tak for fantastisk underholdning og tak for en forrygende weekend Morten Stokholm og Lars Lomholt – det var en kæmpe fornøjelse.
God afslutning på dagen:
I næste weekend er det Ironman Copenhagen hvor Casper Bahlmann og Ulrich skal give gas, sammen med Rasmus Grønbæk, Morten Hibiscius og en hel række smtére som bliver præsenteret senere på ugen.
Resultater fra Hamborg kan ses her: Resultater fra Ironman Hamborg 2017
Vi ses på vejene.
Atb