De fortjener respekt på Hawaii…..

Thorstein Gystad, 3. plads i AG 50-54 Ironman Hawaii 2017
I fortjener alle respekt for jeres præstationer på Hawaii, men for pokker jeg synes der er nogen som skiller sig ud. Hvor er det fedt at følge et race med så meget dynamik og forandring i både Agegroup feltet og i Pro-feltet. Sjældent har jeg oplevet så mange “kolde” og så alligevel gennemføre værdigt og respektfuldt for sporten og racet som helhed.

Jan Frodeno, Hawaii 2017
Det er lige før at min respekt for Jan Frodenos præstation igår kommer op på siden af nogen af hans bedste bedrifter. Det er s.. god stil at gennemføre et race, når man allerede ligger i grøftekanten efter 8 km på løbet og i forvejen har vundet OL guld og 2 gange Ironman på Hawaii. Så giver man noget tilbage til sporten og til det set-up, som et verdensmesterskab på Hawaii er.

Gregers og Godtfredsen, Hawaii 2017..
Samme gode stil og skæbne overgik Grækeren fra nord og et af de største talenter i dk (Christian Godtfredsen) og de tog den også med til stregen…. Hatten af for det !

Casper Bahlmann fik sin debut på Hawaii og har sat gode lærepenge på kontoen til næste år.
Læs Caspers beretning her: Caspers oplevelse til VM på Hawaii 2017
Men hold nu k… for nogle præstationer her:

Thorstein “Mr. Consistent” Gystad.
Selvfølgelig starter jeg med min svoger og træningsbuddy på Team Kona Spirit, Thorstein Gystad. Du er den bedste og måden du leverer på gang på gang, er beundringsværdig. Du sagde at du skulle på podiet og selvom du måtte slide hele vejen, så står du der i aften. Kæmpe respekt og god fest i aften…..
Læs Thorsteins beretning her: Thorstein nummer 3 til VM på Hawaii 2017

Maja Stage, 12er på Hawaii i sin debut i en tid på 9 timer og 25 minutter.
En ydmyg, smuk og vel talende golfspiller, som springer ind på verdensscenen i en af verdens hårdeste sportsgrene og bliver nummer 12 til VM overall. Det er klasse og lover godt for fremtiden.

Patrick Lange, Course Record 8.01.39 og et afsluttende marathon i tiden 2.39.59
Det er helt sindsygt som den mand kan løbe. Han får de andre til at ligne statister og Lionel Sanders til at ligne Quasimodo på flugt, når han accelerere på Queen K.

Katrine Broch bliver 4ér i AG 25-29, i tiden 10.10.10.

Katrine Amtkjær bliver 2ér i AG 35-39 i en SUB 10

Jeanette Dommer bliver 4ér i AG 40-44 i tiden 10.13.35

Frederik Andersen bliver 3ér i AG 25-29 på Hawaii 2017

Jacob Wissum bliver bedste dansker i tiden 9.02 og samtidigt nummer 3 i AG 35-39

Jesper Madsen bliver 4ér i AG 40-44 i næst bedste danske tid 9 timer, 5 minutter og 27 sekunder

Sune Kjær bliver 6ér i AG 45-49 i tiden 9 timer og 27 minutter.
Stort tillykke til jer allesammen. Jeg glæder mig til forhåbentligt tage del i glæderne næste år, samme sted !
Resultater fra Ironman Hawaii 2017 kan ses her: Resultater fra Ironman Hawaii 2017
God fest i aften.

Jeg håber I ser sådan ud efter festen i aften også 🙂
Atb

Keld