Rørbæk Sø fristede ikke, men vejene gjorde….
Fantastisk vejr til en søndags cykeltur !
Der var tørre veje da vi forlod byskiltet i Silkeborg kl. 09.00 i morges, men jo længere vi kom syd og vest på, desto mere sne mødte vi. Vandet var stift ved Rørbæk, så det blev heller ikke til nogen svømmetur. Alligevel var det endnu en super cykeltur – og nu er sæson 2017 langsomt skudt igang.
Det blev til 75 lune kilometer, som lige nøjagtigt gjorde plads til x-antal hindbærsnitter og 2 kopper varm kaffe. I dagens anledning var snitterne kreeret som en Team Kona-mand, stavet som Spririt, da vi havde vores info-møde for sæson 2017.
Godt at se så mange med ambitioner og motivation til at udleve de muligheder og drømme I/vi har indenfor tri-sporten. Man kan kun glæde sig til endnu en sæson med masser af træning, race, rejser og godt humør. Sæson 2017 bliver en sæson med nye oplevelser, Team Spirit og et nyt spændende og udvidet hold.
Jeg glæder mig til at kunne sætte lidt flere ord på Team sammensætningen og profilerne for 2017, men der vil stadigt gå en måneds tid, inden holdet helt kan offentligtgøres. Indtil da begynder vi langsomt vores optræning og opbygning til “CHAMPAGNEGALOPPEN” den 31. december 2016. Det kan kun blive et hit :-).
Vi ses på vejene.
Atb