Ironman Barcelona 2015.
Jeg ramte den lige i r….
Alt godt, kommer til den der venter – og hvor er det fedt, når det lykkes !! Uden at kunne gøre endeligt status på sæsonen 2015, så tillader jeg mig at sige, at den kan kun blive en succes for Team Kona Spirit…
Det er helt vildt hvad vi har opnået på en sæson – og på mindre end et år. Vi har drukket champagne nytårsaftensdag, efter personlige rekorder i flæng. Alle blev vejet og fundet for “tunge”. Ikke på dagen, men for den kommende sæson.
Alle har haft progressive formkurver, har tabt fedt og fået øget muskelmasse.
Alle har gennemført deres mål undervejs, kørt deres større og mindre stævner, gennemført Ironmen, kvalificeret sig til Ironman Hawaii, vundet dm 1/2 Ironman, vundet dm 1/1 ironman, vundet utallige mindre sprintstævner, vundet vores interne smt-cup og aller vigtigst, vi har haft det s…. sjovt, med den bedste Team spirit man overhovedet kan ønske sig. Vi har været på træningslejre på Mallorca og på Lanzarote, vi har kørt afsted til stævner rundt i hele dk, startende midt om natten med lys på cyklen, for at bakke vores Team kammerater op i kamp. Vi har løbet stadion tyndt med pandelamper, i sne, slud og pis øse regnvejr – og vi har grinet hver gang !
At jeg så selv får æren af at lukrere på mine team mates gode evner og formkurver undervejs, så jeg kan ramme en formtop her i oktober – det er jeg mere end taknemmelig og hamrenes stolt af.
De sidste 4 uger op til Barcelona Ironman tillod jeg mig at prioritere min egen træning forrest – og nød godt af, at der altid var mindst en som prioriterede at sidde og ånde mig i nakken på turene. Det har været fantastisk for motivationen og det har været med til at pudse den sidste rust af, så målet kunne nås om, at køre SUB9 og lave en kvalifikation til Hawaii Ironman 2016.
Jeg tog til Barcelona i den bedste form til dato (87 kg og meget lidt fedt). Ugen op til afgang havde jeg kørt 3 test på en ny cykel (Cervelo P3). De bedste test´s so fare, så jeg valgte at køre på den i Barcelona. Vanvittig disposition ift almindelig fornuft, men jeg var sikker. Jeg følte mig fyldt med selvtillid og viste, at hvis jeg ikke fik defekt, eller fik mere end almindelige klø på svømningen, så ville det blive en god dag.
Søndag morgen klokken 06.30 gik jeg ned til cyklen i skiftezonen og fyldte luft i dækkene, gennemgik hvert et led i kæden og fik sat flasker på cyklen. Jeg var i god tid, så der var tid til at kigge lidt ud over vandet inden start.
Min start gik klokken 08.45. Jeg havde bevidst stillet mig langt fremme ift rolling start, da jeg ikke ønskede at svømme unødige meter på ruten, pga karambolage. Jeg fik en perfekt start og svømmede uprovokeret de første 1500 meter i gode dønninger. Ved 1500 meter fik jeg et hælspark som gjorde at mine briller røg af, men det tog mindre end 5 sekunder at justere det – og resten af turen var problemfri.
Jeg stod op af vandet efter 59 minutter og havde stort set ikke brugt benene. Fedt !!!
Ind igennem T1 var mit fokus på smooth is fast, fast is smooth. Jeg løb kontrolleret ned til cyklen og trillede stille og roligt de første 3 km på cyklen, da de var tekniske og med mange bump. Da vi nåede hovedvejen efter de 3 km og vi var igennem den første rundkørsel, så kunne jeg ligge mig i bøjlen og begynde at træde de watt som jeg har trænet efter. Efter første runde (77 km) har jeg 39,4 kmt og watt avg 308 og et følgeskab på x-antal hurtige bikere og en lille dame på på max 50 kg. Belært af sidste års erfaring ift hurtigt løbende sydeuropæere, så beslutter jeg mig herefter for, at slå ud og se hvad der så vil ske.
Farten gik en smule ned, men ikke mere end at det gav mening at spare 60-65 watt ved at ligge på 10 meter bagerst i gruppen. Det sjove undervejs var, at den lille pige som sandsynligvis har kørt 33-34 kmt indtil jeg kom forbi hende. Hun kørte 40 km med 39 kmt efterfølgende og kører nok rundt dernede endnu. Jeg tror hun fik en penalty og jeg så hende ikke på løbeturen, så mon ikke hun har fået 2, eller selv har valgt at trække sig !!!
Jeg stiller cyklen efter 4.38 og føler mig fuldstændigt klar til løbet. Jeg ved at jeg har arbejdet mere på cyklen end dem der kommer ind omkring mig, men jeg har en god fornemmelse.
I T2 bruger jeg tid på at få tørret det værste p.. af fødderne, får nogle rene strømper på og får pakket alle mine hydrogels i lommerne. Mit udgangstempo var planlagt til 4.40 på de 2 første km og herefter var det min plan, at løbe 4.30. Jeg formår ikke helt at holde udgangstempoet nede på den første km, men får det op på den anden, så pulsen finder sit leje. Herefter løber jeg stabilt hele vejen i et tempo omkring 4.35, indtil den sidste runde. Jeg starter løbet som 11ér og slutter som 5ér. De 2 sidste placeringer bliver taget på den sidste 5 km, hvor den sidste går i 3.47. På godt jysk, så er det s.. ok for en lang, tynd og lodden gut på 41 år – det var fedt.
Jeg klokker det afsluttende løb ind på 3.14 og kommer ind i samlet tid på 8t56min51sek og har dermed et direkte kval til Hawaii 2016 og en SUB9 på CVét…. Mission accomplished :-).
Jeg kan ikke takke mine drenge på holdet nok for at sprede gejst og glæde, på de sidste træningspas i september – det er simpelthen konge (og det bliver kun bedre i 2016).
Og jeg kan kun sige tusinde tak for støtte og samarbejde til vores sponsorer og samarbejdspartnere henover sæsonen (Cykelfavoritten v/Nick Haslund, Au2parts Ikast, BSB, Fusion, Summits.dk, idrætsklinikken Silkeborg, Zensitive Yoga og Lykkesport.dk).
Og så går den største cadeau til lydsporet fra min familie – hold nu k… I er for gode. Jeg ved I har en fest med det, så min samvittighed bliver bedre og bedre – og Hawaii er s.. heller ikke det ringeste sted at holde ferie ;-).
Emilies hepperi på opløbsstrækningen 😉
2 dage til Brian Nonbo skal give den gas på Big Island – det bliver en fest !
Aloha y Mahalo