70.3 Aarhus – Jels ½ IM – Hvide Sande Beach Tri (Fantastisk weekend med vind fra vest).
Det har været en weekend jeg har glædet mig til længe. Både dét, at skulle i konkurrence igen, men også pga den fyldte stævnekalender landet rundt. Søndag var der ikke mindre end 4 kvalitetsstævner igang på samme tid her i dk. Det siger lidt om det boom der har været indenfor triathlonsporten de sidste år. Jeg holder mig til de 3 på denne side af bæltet og lader københavnerne om at fortælle om Øresundsræset !
I Aarhus var det til min store fornøjelse, at Henrik Hyldelund vandt i suveræn stil. Det var ikke overraskende for mig, men der var flere som havde udråbt Rasmus Petræus og Jens Toft som favoritter. For at de skal have en chance pt, så kræver det vidst mere end en Cancellara motor. Mads Vittrup løber sig endnu engang op på podiet i dagens klart hurtigste løbesplit – men fra en mand som har løbet afsluttende marathon på IM-distancen i København på 2.39, så forventes der også en del !!!
Jeg havde selvfølgelig også glædet mig til at se Anette Corydon battle alle drengene fra SMT – og det gik næsten som forudsagt. Eneste undtagelse var Lars Brix, som lige netop sneg sig udenom at blive chicked :-). AC har udtalt, at det var pga medlidenhed og det kolde vand, at hun ikke ville gøre det kirurgiske indgreb, at cutte b…… på ham – og det kunne ikke betale sig, da hun alligevel vandt sin AG suverænt ;-).
Der var masser af flotte SMT præstationer. Kongerækken blev sat af Brian Eriksen, på trods af en punktering. Han flyver afsted på cyklen og har fået godt styr på løbet også. Hoteldirektøren (Jesper Buus), napper 2.pladsen med endnu et stabilt race (det bliver spændende i Kbh). Brix folder vingerne ud på løbet og snupper 3. pladsen, skarpt forfulgt af Anette (32 sekunder) på 4. pladsen. Der var debut til Brian Johnsen, som kommer ind som nummer 5 af smtérne i tiden 5.00.00 (vildt imponerende, både at ramme den tid og at køre så godt).
I andre fik mere for pengene og den større fornøjelse – godt kørt alle !
I Jels var der 14 Smtere til start inkl. ut. Det var som forventet, et rigtigt godt og vel tilrettelagt stævne. I dagens anledning havde de tændt for blæseren, så vi havde lidt ekstra krydderi undervejs på cykelturen. Jeg mangler stadig farten på cyklen og jeg irriterer mig hver gang, at jeg kan se de unge drenge kører forbi, uden at jeg kan køre med (det bliver de ikke ved med). Men jeg glæder mig over, at jeg kunne køre et race uden problemer med ryggen og at jeg kunne afslutte hæderligt på løbet. Min samlede tid er ikke så hurtig som tidligere år, men vinden var skarp og Mogens var bagved, så jeg er godt tilfreds :-).
Der var flere som havde debut på ½ Im, inkl min gamle håndboldkammerat (Søren Madsen). Han var klart den bedste håndboldspiller på vores hold, men også klart den dovneste løber. Så at han afslutter sin første ½ ironman med et løbesplit på 1.45, det tager jeg hatten af for – Tillykke !
Suveræn vinder blev Thomas Strange (tidligere smtér og søn af triahlon-legenden Mogens Strange). Han smadrede hele feltet og kører sub4 timer. Mit bud på the Battle i Aalborg til DM bliver Thomas Strange vs Henrik Hyldelund. Hvis Thomas kommer med op af vandet og ikke mister mere end 3 minutter på cyklen, så giver jeg high five på et dansk mesterskab til Thomas Strange.
SMT-deltagere:
NAVN: | TID: | |
Finn Andersen | Silkeborg Motion/Tri-Klub | 5:01:55 |
Henrik Bay Madsen | SMT-Silkeborg | 4:59:04 |
Jesper Møller | Silkeborg Motion/Tri-Klub | 4:46:18 |
Jørgen Peter Svendsen | SMT-Silkeborg | 5:06:44 |
Keld Thomsen | Silkeborg Motion/Tri-Klub | 4:29:01 |
Kenneth Søgaard | Silkeborg Motion/Tri-Klub | 5:29:26 |
Mogens Jessen | SMT-Silkeborg | 4:31:32 |
Patrick Klippert | Silkeborg Motion/Tri-Klub | DNF / DNS |
Peter Fosmark | Silkeborg Motion/Tri-Klub | 5:13:02 |
Teddy Norsgaard Jørgensen | SMT | 5:47:51 |
Thomas Nedergaard | SMT-Silkeborg | DNF |
SMT | 5:28:48 | |
Christoffer Løvborg | Smt Silkeborg | 5:52:26 |
Ole Jakobsen | SMT Silkeborg | 5:13:25 |
I Hvide Sande var Jesper Hansen og Anders Froom repræsentanterne fra SMT – og samtidigt også de 2 som skulle battle. Jeg vil vædde på, at Jesper Hansen han har ædt sand for at holde Froom bag sig. Jesper svømmer og cykler sig til et “komfortabelt” forspring vel vidende, at det ikke er mere komfortabelt, end at det kan tabes på løbet. Men Anders formår kun at løbe 3 minutter ind på Jesper, på det afsluttende løb. Jesper bliver 4ér og Anders 5ér – godt kæmpet i vinden !!!
Feed weekend – og i næste weekend er der Ironman Nice med Tom Kisbye, Henrik Fyhn aka Jern Henrik (The butcher from north), Jan Nielsen og Torben Lykke. Pøj pøj og giv gassss.
Tak for god underholdning.
Vi ses til lidt race, senere på sommeren.
Atb
Keld.