Velkommen til efteråret !
Så fik vi rundet ugen af med, at byde velkommen til efteråret !
Vi tog forskud på glæderne og påmonterede os cykeltøjet allerede klokken 07.30 for at få allermest ud af regnen…??? Der gik ihvertfald mindst 7 minutter, inden vi var gennemblødte, men så nød vi det også de sidste 5 timer og 3 minutter ;-). Fantastisk påfund af min svoger, som jeg ellers godt kunne lide !
Det regner stadig og det er koldt, men vi har ikke haft jordskælv for nyligt… Plys er klog !
De sidste 4 dage har som tidligere skrevet, været fyldt med kvalitet og en del mængde (se Hawaiiblog). Så det er med god samvittighed at jeg tager ned i solen og restituerer en dag eller 2 – og forhåbentligt får lagt noget ind på øverste hylde istedet. Jeg håber at solen kommer til at bage på os – og at der bliver mulighed for at komme til at løbe i middagsvarmen, så jeg kan racesimulere så meget som muligt.
Tusinde tak for fantastisk træning i denne uge Thorstein, Jesper B, Torben Rosted, Christian F og resten af SMT – uden jer ville det være udfordrende, at bevare den samme gejst som der sprudler pt. Og tusinde tak til jer samarbejdspartnere som har valgt at støtte min vej til Hawaii indtil nu – jeg glæder mig så meget til, at vi skal dele historier, når vi er retur fra Hawaii.
Hav en festlig uge i det danske efterår, Greece I am on my way ! Kig lidt her indtil søndag ;-).
Vi ses til svøm, løb og race i det frí.
Atb
Keld.