Uge 13
Det har været den skønneste påske.. Masser af god træning med drengene fra SMT og så lige et par svipture alene !
Solen har hamret ned de sidste par dage og batterierne har været væsentligt nemmere at lade op, efter de lange træningspas.
Samlet set er det blevet til 490 km på cyklen, 47 km løb og 7 km svømning i påsken. Svømningen har været med intensitet, men ellers har træningen været med fokus på udholdenhed – og det har været fedt.
Jeg er godt kørende på cyklen og bliver ikke mere træt, end jeg selv bestemmer. På løbet er farten fra intervallerne ikke gammelt gemt, så de bliver formentligt vækket igen i morgen, når smt-cuppen skydes igang. Svømningen er ren overlevelse, men det er fortsat pga det høje niveau i bassinet. Jeg svømmer bare med nogen som er bedre end jeg – og mine tider bliver bedre og bedre, så jeg skal bare hænge på….. Svømning får fokus de næste 14 dage – vi blev snydt for det lange svømmepas i lørdags, i en uge hvor jeg ikke havde svømmet så meget i forvejen, så “arbeit muss sein” .
Super fed påske – tak for godt selskab på vejene (SMTére). .
Vi ses til svøm, løb og cykel i det fri.
Atb
Keld.