Sæsonen er nu for alvor igang !
Det begynder at snerpe til og konkurrencerne kommer nærmere og nærmere. Fedt at årstiden samtidigt begynder at gøre sit indhug i den danske natur og klima…..
Denne uge har været præget af intensitet – og det med årets første rigtige krydspas. Jeg har haft 5 løbepas, hvoraf de 2 har været kryds og det sidste off bike. Svømningen kører, løbet er det bedste det har været hidtil og cyklingen kommer langsomt..
Jeg er positiv!
Men der skal hænges i kan jeg mærke – igår var jeg nærved at miste håneretten til min mønsteratlet. Årets første krydspas var lanceret i Resenbro, med opstart søndag klokken 09.00. Ca 35 smt-triathleter + (lidt opland) var klar til start. Distancen var 94 km cykel, 10 km løb, 12 km cykel og afslutningsvist 4 km løb igen.
Jeg var fast besluttet på at ville køre progressivt, for ikke at ødelægge “den gode oplevelse” i første omgang. Det vil sige at jeg skulle køre i den lave ende af IM-Zonen de første 50 km og så lidt højere på det sidste. Det lykkedes nogenlunde !
Jeg lagde ud midt i IM-Zonen og havde en god fornemmelse, men blev overhalet efter 8 km af JB med en sidevind, så jeg nærmest må have lignet en på citybike. Heldigvis gik det så hurtigt, at jeg slet ikke overvejede at gå med, så jeg fokuserede på mit eget flow. Jeg mangler bund og km på tri-cyklen, for da vi kom ind på den første rigtige bakke kunne jeg mærke, at jeg ikke kan holde det samme moment som jeg ved jeg kan, når formen kommer. Never the less, så kørte det faktisk udemærket og jeg var i stand til at øge på de sidste 40 km. Jeg blev lidt irriteret over at dem der lå på hjul af mig, lige pludselig synes det gik for langsomt og kørte op foran for efterfølgende at gå i stå. Så jeg tog lidt hjælp og luft over bakken af Morten Stockholm og kunne så selv øge på den sidste runde, henimod de 10 km løb. Jeg nåede lige at få et glimt af JB som havde holdt 38.7 kmt på cyklen, så vidste jeg at der var et target :-). Jeg stillede cyklen med 37,2 kmt og løb ud på de 10 km. Jeg vidste at jeg skulle løbe 4 minutter ind på Jesper hvis ikke jeg skulle miste håneretten, så det blev et pace lige under 4 minutter pr km og jeg var klar til cyklen igen efter 39.53. Jeg rundede jesper ved 9 km og tænkte at det måtte være hul nok til at jeg kunne få lidt ro, men på de 12 km på cyklen kom han hamrende igen. Denne gang var citybiken degraderet til en 3-hjuler og jeg stod helt stille. Det viste sig så, at det ikke var helt galt – for Jesper kørte 40 kmt i snit og jeg selv havde 38,2, der var bare forskel!!!! Afsluttende løb må I spørge ham om – jeg glæder mig bare over at jeg fik udsat den håneret ;-).
Jeg elsker når sæsonen går igang – tak for fantastisk træning og gejst i denne uge SMTére.
Vi ses til svøm, løb og cykel i det fri´
Atb
Keld.