Hawaii here we come !!!!

Hvis ord kunne beskrive, hvor stor en forløsning denne Ironman i Kalmar har været, så skulle de printes i guld !!!

Jeg er ovenud lykkelig for weekendens race i Kalmar, selvom alting ikke gik som jeg havde planlagt !

Al forberedelse var gået optimalt og Jesper og jeg kørte mod Kalmar tirsdag eftermiddag. Det er en længere køretur, som er grundigt beskrevet på Helenes hjemmeside. I guder hvor er Sverige et logistisk h….. at køre igennem, men godt kom vi frem. Det var fedt at være i Kalmar i god tid, så vi havde mulighed for at træne lidt på ruten, uden at stresse for meget rundt. Jeg havde fortalt Jesper om sidste års oplevelse i Kalmar. Her var der en rolig svømning, ingen vind og bølger og næsten ikke noget kamp i vandet. Cykelturen var den rene leg og atmosfæren i byen var medvirkende til, at løbet var overstået før man anede det. Derfor var det ikke svært at overbevise ham om, at dette år naturligvis også kun kunne blive sådan. Men der tog jeg fejl !

Lørdag morgen klokken 07.00 stod vi klar ved Kalmar Sund (Østersøen). Vi var ikke alene, men sammen med 1948 andre triathleter inkl. Helene Pallesen, Marie og Nielserik fra SMT. Alle ville fremad og ingen gav sig uden kamp. Derfor blev det en af de mest urolige svømninger jeg har oplevet i de stævner jeg har kørt igennem tiden. Vi lå meget tæt og der var meget kamp på den første runde, (1500 meter) for mit vedkommende. På anden runde slap jeg fri af de værste kampe, men oplevede så, at der også kan være bølger i Kalmar. Det gjorde ikke svømningen mindre interessant, men for mit vedkommende, da var jeg noget overrasket og ikke helt tilfreds, da jeg stod op af vandet og kiggede på uret. Uret stod på 1 time og 3 minutter, hvilket var 6 minutter langsommere end forventet, hmm. Jeg slog det hurtigt ud af hovedet og tænkte, at jeg var i mit livs form, så jeg skulle bare afsted på cyklen og hente det tabte. På cyklen fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke var den eneste som havde svømmet langsommere end forventet. Jeg overhalede flere som sædvanligvis svømmer lidt hurtigere end mig, ret hurtigt efter at jeg var kommet op på cyklen. Afsted det gik mod Øland og afsted det gik mod vinden. På Ølandsbroen fik jeg/vi trænet biceps og triceps. Jeg tvivler på at der var nogen som lå i bøjlen henover broen – og hvis de gjorde, så har det enten været med livet som indsats, eller også har de været en tungere vægtklasse end jeg. Vinden var lovet til 8-10 sekundmeter, med vindstød op til 15 sekundmeter. Jeg ved ikke om det holdt stik, men der var larm på alle 182 km og der skulle holdes mere ved, end i Hannover i år. Selvom vinden virkede forstyrrende undervejs, så tænkte jeg hele tiden, at det var til min og Jespers fordel. Jeg vidste godt, at tiden ikke ville blive prangende, men det var ens for alle og vi har trænet godt på cyklen i år. På vej tilbage til fastlandet (lige som vi rammer Ølandsbroen igen) vælger jeg at skifte ned på lille klinge, for at komme op af broen med en god kadence. Om det var en god idé, det ved jeg ikke, men det gav mig et anderledes race, for resten af dagen!! Mit kabel strakte sig/sprang, så de resterende ca 80 km blev kørt på lille klinge. Lige da det skete, tænkte jeg “ikke igen”, men fik det hurtigt vendt til, at når det skulle ske, så var det heldigt, at det blæste som det gjorde. I medvinden har det nok set noget sjovt ud, med en 195 cm lang mager dansker siddende, eller hoppende på sadlen med en kadence på +120, men i modvinden var det fint. Og ift løbet, så var benene friske fra start !

På løbet fik jeg at vide efter 12 km, at jeg lå nummer 5 i min agegroup, hvilket ville være nok til et direkte kval til Hawaii. Fedt tænkte jeg, da mine ben føltes rimeligt friske og jeg var meget motiveret. Lidt træt nåede jeg alligevel at blive undervejs, så jeg nåede ikke mit mål om at løbe under 3.09 på marathon. Men jeg afsluttede med 3.12, hvilket er min pr på Ironman – og det var nok til at jeg endte som 2ér i min agegroup og 30ér overall. Da speakeren sagde at jeg var blevet 2ér i min agegroup da jeg kom i mål, da fattede jeg det slet ikke. Jeg var nødt til at have det bekræftet hjemmefra og jeg var egentligt ikke helt sikker, før jeg stod på podiet dagen efter og fik mit Ironman M og skrev under på papirene til Hawaii Ironman 2013 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Det er for vildt og jeg er som et barn til juleaften. Det er mange års forløsning og det kan ikke beskrives, hvilken ro det giver indeni min krop. Jeg glæder mig til den 12. oktober 2013 – og det skal fejres :-).

Hawaii Ironman here I come !

Helene og Jesper havde også et anderledes race, end forventet. Helene har beskrevet sit godt på sin hjemmeside, men jeg tillader mig at sige, at hun i mine øjne kører et super race – det er bare ærgerligt, at hun bliver ramt på maven, de sidste 5 km. Glædeligt var det, at hun fik sig en uventet præmie til awardceremonien, da hun var “nødt” til at slæbe en check med hjem på 1500 $. Så bare ærgerligt for Kim (Helenes mand), som måtte køre en time længere i regnvejret, da han havde valgt at cykle mod Stockholm, istedet for at se sin kæreste på podiet ;-).

Jesper kørte som forventet “brølstærkt” på cyklen og var inde i T2 som første Agér, men fik problemer med maven på løbet. Han fik kæmpet sig igennem marathon, men ikke i en tilfredsstillende tid. Så han er naturligt hungrende efter et nyt race, hvor han kan bevise sin form. Det kommer – det er der ikke nogen tvivl om !

Cremen på Cremen kom så igår i København. Min svoger (Thorstein Gystad) kvalificerede sig til Hawaii Ironman i Copenhagen Ironman. Han kørte endnu et suverænt sub 9 stævne og blev 2ér i sin agegroup og tog dermed et slot – og vi er derfor 2 fra SMT som skal til Hawaii !!!

Aloha det er fedt ;-).

Vi ses til svøm, løb og race i det frí.

Atb

Keld.