Hawaii (dag 6) Nationsparade og Andy Potts !

Dagen startede med en tidlig cykeltur. Thorstein og jeg skulle køre 40 km med 3 indlagte intervaller på Queen K. Queen K er som bekendt, en lang lige vej, som går fra svømmestart og ud til vendepunktet ved Hawi. Hvordan pokker man så formår at blive væk fra hinanden, det er mig en gåde, men det gjorde Thorstein og jeg – og så blev turen på 64 km, istedet for 40 km !!!!

Vi skulle køre 2×3 minutters hårde intervaller og så have 5 minutters pause, før vi gik igang med 20 minutters IM-pace. Da de 5 minutter var gået, så lagde jeg mig i bøjlen og kørte retur mod Kona. Normalt så ligger Thorstein 10 meter bag ved mig, eller omvendt, så jeg regnede bare med at jeg skulle tælle til 20 (men ikke idag!). Da jeg kom til Kona, så kiggede jeg bagud, men der var ikke nogen Thorstein, hmm ! Det undrede mig meget, da jeg ved at vores pace ligger meget ens, så jeg vendte naturligvis om og kørte retur efter ham. Da jeg så havde kørt 12 km i venstre side af vejen og var ude ved vores vendepunkt, så kunne jeg konstatere, at Thorstein ikke var cyklet forbi mig og han stod heller ikke i siden af vejen, så der var vel kun 2 muligheder tilbage; enten havde han fået et lift, eller også havde han fået en hjerneblødning og var kørt videre ud mod Hawi……

Jeg gik ud fra, at han havde fået et lift og kørte så selv retur mod Kona igen. Da jeg kom til Alií Drive mødte jeg Thorstein – han havde taget et sving inden Palani Road og synes jeg startede intervallet for tidligt, så han havde ladet mig køre – og havde undret sig ligeså meget over min kørsel, da han mente at intervallet først skulle køres efter 10 minutter (han havde ret) …. Ja ja, vi kender hinanden godt, men vi bliver hele tiden klogere :-).

Heldigvis var alt godt og vi kørte stille retur til hotellet. Herefter skulle jeg til massage og Thorstein skulle ud at løbe ved Energy lab. Det var godt at få massage, men i guder, hvor er der mange steder som man kompenserer for i dagligdagen, som kræver restitution efter sådan en omgang. Det har stensikkert været gakkede gangarter, til nationsparaden senere på dagen…. Her fik vi for første gang, et virkeligt indtryk af, hvilken mediemaskine og hvilket kommercielt foretagende, at Hawaii Ironman det er. Mere end 1500 mennesker gik parade op af opløbsstrækningen – og gæt hvor paraden endte ??? Selvfølgelig lige midt i Expoén, som er et inferno af alt det nyeste og lækreste tøj, udstyr og triathleter som laver deres kommercielle arbejde i et mekka af en stand.

Om man er til det, eller ej – det er svært ikke at lade sig friste. Og jeg har fået min første autograf i mit liv. Både fordi jeg gerne ville have den, men også fordi, at min klubkammerats (Jesper Hansen) største idol er Andy Potts. Så jeg har fået en personlig hilsen til Jesper fra Andy Potts ;-). Han er en cool fyr, som har badevingerne rigtigt skruet på…..

Jeg har også ladet mig friste af alle de mange nye cykler, som man kan købe til det halve af de danske priser herovre. Min cykelaftale gik i vasken derhjemme, så jeg kører stadig på min gamle Planet X. Den er fin til mig, men herovre falmer den godt nok!!! Hvis jeg vinder i lotto på lørdag, så handler jeg en med hjem ;-).

Inden sengetid blev det også til en tur til strandkanten med ungerne. Her er de et Rokkeshow hver aften på hotellet, hvor der bliver lyst ned i havet, så de store Manta Rays pilerokker svømmer rundt, som ufoer på himlen. Et imponerende syn, som desværre ikke kan fortælles på billeder eller skrift.

Et billede fra dagen :-).

One step closer ;-).

Aloha og mahalo fra Hawaii

Atb

Keld.